Ralf Pittelkow i Den korte avis
I morgen har Folketinget førstebehandling af dansk tilslutning til EU’s finanspagt. Finanspagten forpligter landene til stram styring af de offentlige budgetter og den offentlige gæld.
Debatten bliver aldeles udramatisk. Der er bred politisk opbakning til, at Danmark skal gå med i pagten. Med rette. Dermed sender vi et signal om stabilitet.
Finanspagten skaber ballade
Men ude i Europa kan denne finanspagt, der skal rydde op i økonomierne, få luften til at sitre af vrede og frygt.
Ved det franske præsidentvalg faldt to ud af tre stemmer på kandidater, som er imod finanspagten eller imod hele EU.
Selv præsident Nicolas Sarkozy, der gik med til pagten, kritiserer den.
Socialisten Francois Hollande vil ikke acceptere pagten, som den er, hvis han bliver præsident. Han vil have den suppleret med en vækstpagt, hvor man pumper flere penge ud.
Finanspagten ligger også bag, at den hollandske regering er kørt fast. Den kan ikke få flertal for de nødvendige stramninger. Fra Spanien til Tjekkiet skaber pagtens krav stor ballade.
Hollande kommer ikke igennem hos Merkel
Men her og nu samler opmærksomheden sig især om, hvad der sker, hvis Hollande bliver fransk præsident.
Hvad siger Tysklands forbundskansler Angela Merkel, jernkvinden bag finanspagten, til hans krav?
Hun siger grundlæggende nej. Hollande kan nok godt få hende med på en erklæring om vækst og nogle EU-projekter. Men hun vil ikke slække på den økonomiske disciplin.
Seriøse folk lufter ellers en berettiget bekymring for, at oprydningen kan blive et nummer for hård, så den kvæler svage landes økonomi.
Men Merkel ved, at Tyskland ville komme til at finansiere en stor del af de vækstinitiativer, som Hollande kræver. Det vil hverken hun eller tyskerne. Og hun anser med rette Hollandes hjemlige valgløfter for uansvarlige.
Så Hollandes politik bliver ikke til virkelighed i EU. Alligevel skaber hans budskaber nervøsitet i finanskredse og politiske kredse.
Risikoen efter det franske valg
Der kan opstå et farligt tomrum, mens Europas ledere diskuterer den ny franske præsidents krav. Finansmarkederne kan blive grebet af uro, hvilket man fik en forsmag på i mandags. Samtidig kan tilslutningen til finanspagten smuldre i andre lande.
Derudover er der risiko for, at Hollande går enegang med at pumpe penge ud i Frankrig. Det kan sende fransk økonomi ud af balance, så han bliver nødt til at bremse op bagefter. Sådan gik det faktisk for den sidste socialistiske præsident, Francois Mitterrand, i 1981.
Trussel mod demokratiernes stabilitet
Men den frygt, som mærkes i Europa, har først og fremmest at gøre med befolkningerne.
Europas økonomiske problemer og arbejdsløshed skaber en dyb politisk tillidskrise, som blandt andet mærkes i Frankrig. I en række lande vender folk deres vrede mod både EU og egne regeringer. Kraftige reaktioner kan brede sig.
Sker det, er det ikke kun finanspagten, der er truet. Det er stabiliteten i europæiske demokratier.
Frygten for dette lurer derude, mens danske politikere fører en fredelig debat om finanspagten.