Den nyeste utgaven av rapporten Innvandrere i Danmark fra Danmarks Statistik viser enorme forskjeller på hvordan ikke-vestlige innvandrere klarer seg i Danmark. Mens flere asiatiske grupper er mye mindre kriminelle enn etniske dansker, ligger samtlige etniske grupper fra islamske land i øverste halvdel av kriminalindekset. Disse gruppenes kriminalitet faller heller ikke, skriver nettsiden Altinget.dk.
Innvandrere fra Kina, India, Vietnam og Fillipinene er i kategorien «ikke-vestlige», men har en kriminalitetsrate på under halvparten av etniske danskers:
Derimod er kriminaliteten foruroligende høj blandt en række andre indvandrergrupper. Og den ser ikke ud til at falde. Tværtimod er de samme grupper i toppen af kriminalitetsindekset år efter år.
Det er konklusionen, efter Danmarks Statistik i sidste uge offentliggjorde en række opsigtsvækkende tal i publikationen ”Indvandrere i Danmark”.
Tallene understreker at sekkekategorien «ikke-vestlige innvandrere» er meningsløs, mener Altinget.dk.
For mens nogle grupper klarer sig fremragende i skolen og holder sig fri af kriminalitet, ser det langt mere dystert blandt andre grupper.
Østeuropæerne som polakker og rumænere har en mindre kriminalitetsrate end danskere, men her skal man være opmærksom på, at statistikken kun omhandler fastboende i Danmark. De sager, der har været om tilrejsende østbander, tæller ikke med her.
Danmarks Statistiks kriminalitetsindeks er korrigert for såkalte sosioøknomiske faktorer og alderssammensetning, da det normalt er større kriminalitet i populasjoner med mange unge. Tallene er derfor sammenlignbare.
Dansk-libanesere – som som regel er statsløse palestinere – begår likevel nesten tre ganger så mye kriminalitet som vietnamesere.
Begge gruppene inneholder flyktninger.
Av de ni etniske gruppene med høyest kriminalitetsrate, er åtte fra islamske land. Den eneste gruppen fra ikke-islamske land som ligger i toppen er eks-jugoslaver.
Faksimile: Altinget.dk.
Det er særlige grunner til at førstnevnte gruppe har toppet kriminalitetsstatistikken i mange år, mener jusstudenten Tarek Hussein, som selv har palestinsk/libanesisk bakgrunn:
”Min forældres generation havde boet i flygtningelejre i Libanon i 30-40 år, og mange var meget ressourcesvage. Da de kom til Danmark, blev de ikke integreret ordentligt, og dermed havde man skabt vejen til, at det gik helt galt med deres børn,” siger Tarek Hussein, der fortæller, at hans egen far måtte kæmpe to år for at få lov til at starte på et danskkursus.
Han understreker likevel at foreldrene også bærer ansvaret for sine barns dårlige skoleresultater og høye kriminalitetsrate.
– Selv blant høytutdannede innvandrere og flyktninger fra Midtøsten var første generasjon elendig til å stille krav til guttene sine. De kunne være ute på gaten til klokken 12 om natten og derfor har de klart seg mye dårligere enn jentene. Det har ikke gjort det bedre at hverken skolen eller samfunnet har stilt nok krav til guttene, sier Hussein til Altinget.dk.
Det siste tror han imidlertid at man er på vei bort fra, nettopp fordi man kan se de katastrofale konsekvensene det har fått.
Hussein tror derimot ikke at innvandrere og flyktninger fra islamske lands overrepresentasjon på kriminalstatistikken har noen sammenheng med islam:
”Jeg tror ikke, placeringen på kriminalitetsstatistikken har noget med islam at gøre. Men man kan ikke komme uden om, at kulturerne i Mellemøsten er gået fuldstændig i stå de sidste 150 år,” siger Tarek Hussein.
Kultursosiolog og en av Danmarks ledende innvandrerforskere, Mehmet Ümit Necef – medforfatter av boken Er danskene rasister? – beklager at debatten er så tabuisert. Han mener man risikerer å «bli slaktet» hvis man sier at forskjellene mellom etniske grupper har kulturelle årsaker.
– Det er riktig mange forskere som har det travelt med å benekte at kriminalitet har noe med kultur å gjøre. Det er problematisk, sier han og legger til at han omvendt ikke kan dokumentere at det er en kulturell forklaring.
Necef mener likevel det er en del som tyder på at kulturen spiller en rolle. Han påpeker at f.eks. vold er langt mer utbredt i Midtøsten og at det kan bidra til å forklare hvorfor etniske grupper fra regionen begår mer vold enn etniske dansker. – Noen ser vold som et legitimt kommunikasjonsmiddel, sier han.
Kultursosiologen peker spesielt på forbrytelsen æresdrap, som er forbundet med kultur. – Dette er noe man bare finner i bestemte etniske grupper. Man ser jo ikke æresdrap hos dansker, sier han Necef til Altinget.dk og tilføyer:
”Jeg er også sikker på, at det noget med kulturen at gøre, når nogle etniske grupper er overrepræsenteret i voldtægtsstatistikken. Det hænger sammen med med kvindeopfattelsen og synet på førægteskabelig sex.”
Sosial- og integrasjonsminister Manu Sareen fra Det radikale venstre har tidligere jobbet som integrasjonskonsulent og er fullt klar over de store forskjellene mellom de etniske minoritetene. Sareen – som selv har indisk bakgrunn – viser til at dansk-indere har svært lav kriminalitetsrate, og tror at en del innvandrere fra Midtøsten skjemmer bort sønnene sine:
”Det er svært for mig at vide, hvorfor der er så store forskelle. Men jeg kan se, at der sker en misforstået forkælelse af drengene hos en del indvandrere fra Mellemøsten. Her kan de nogle steder få lov at se tv til langt ud på natten i stedet for at læse lektier.”
Sareen fulgte med interesse DR-udsendelsen, hvor en kinesisk ”tigermor” lærte mellemøstlige drenge at tage deres lektier alvorligt:
”Jeg har været ude hos mange mellemøstlige familier, der har en helt anderledes tilgang til skolen. De mener, det udelukkende er skolens ansvar, at børnene laver lektier. Så der er plads til forbedringer her,” siger Sareen.
Integrationsministeren håber, at regeringens reformer kan være med til at stramme op:
”Vi har ikke altid været gode nok til at stille de samme krav til indvandrere som til danskere. Men det skal skolereformen og reformerne af kontanthjælp, førtidspension og fleksjob gerne hjælpe på.”
Det har ikke vært mulig å få en kommentar fra Islamisk Trossamfund, avslutter Altinget.dk.