Broderskabet og kampen om Egypten
Af Helle Merete Brix, HRS
I nat tog Egyptens militær magten over landets budgetter. Hvem der end kommer ud af weekendens præsidentvalg som sejrherre, bliver underlagt militærrådet og får således ikke kontrol med militæret. Samtidig får militærrådet en de facto vetoret over landets nye forfatning. Det er den seneste, dramatiske udvikling i Egypten. På den engelssprogede Ahram Online kan man læse militærrådets nye dekret.
Tv stationen Al Jazeera English har også nyt om udviklingen: Det Muslimske Broderskab har tidligere i dag udråbt sig selv til at være vinder af weekendens præsidentvalg i Egypten. Valget stod mellem to kandidater: Broderskabets Mohammed Mursi, der er uddannet ingeniør i Egypten og USA og Ahmed Shafiq, der er tidligere chef for det egyptiske luftvåben og minister i despoten Hosni Mubaraks regime.
I Shafiqs lejr anerkender man ikke resultatet men påstår, at Shafiq har vundet. Torsdag er foreløbig sat til dagen, hvor stemmerne skulle være talt op.
Forud for valget og den seneste dramatiske udvikling har der været en ligeledes dramatisk optakt: Det nye parlament, der er domineret af folk fra Broderskabet samt salafister, havde vedtaget at Shafiq ikke skulle have lov at stille op. Begrundelsen var, at han havde været minister (den sidste premierminister, red.) i Mubaraks regering.
Men forfatningsdomstolen, som jo har rod i det gamle regime, underkendte parlamentets beslutning. På falderebet gav de grønt lys for Shafiqs kandidatur.
Dramatisk optakt til valget
Den samme forfatningsdomstol erklærede også, at en tredjedel af landets parlament er ulovligt valgt. Derfor skal der foretages nyvalg, men først efter at landets nye forfatning er færdig. Landets justitsministerium har desuden vedtaget, at militæret og efterretningstjenesten nu må arrestere civile blot på grundlag af, at militæret mener, der er begået en forbrydelse.
Siden de dramatiske begivenheder i januar 2011, hvor Mubarak blev styrtet, har Egypten været ledet af en militær overgangsregering. Dette militær har strammet grebet om magten, og iagttagere har op til præsidentvalget talt om frygten for at et militærkup skulle være på vej.
Der er meldt om lav stemmedeltagelse til dette valg. Samtidig har vestlige medier vist billeder af køer af egyptiske vælgere foran valgstederne. Samt billeder af rasende demonstranter, der marcherede af sted med en valgplakat med Shafiq, blot med hans ansigt overmalet og med påmalede djævlehorn.
Tanken om at Broderskabet på præsidentposten vækker dog frygt blandt mere sekulære egyptere. Også Egyptens kristne, der udgør omkring 10 procent af den samlede befolkning, er nervøse for dette resultat. De føler sig i forvejen pressede. Hvad vil det betyde for landets ikke-muslimer at Broderskabet får præsidentposten? Militæret og BroderskabetMuhammed Mursi har under en pressekonference udtalt, at han ikke anerkender hærens opløsning af parlamentet, og at han opfordrer til en folkeafstemning om parlamentets fremtid.
Der er fra gammel tid fjendskab mellem Broderskabet og militæret. Det Muslimske Broderskab blev stiftet i 1928 af skolelæreren Hassan al Banna. I 1938 talte Broderskabet mere end en halv million medlemmer og formentlig mere end to millioner sympatisører.
Samme år oprettede Broderskabet sin militære gren. Det var gjort ud fra ret vage tanker om en opstand mod den egyptiske regering eller et senere statskup. Noget statskup indtraf ikke, til gengæld gennemførte Broderskabet mord på ministre, forretningsmænd og intellektuelle. Samt påsatte brande af biografer, hoteller og restauranter, som Brødrene så som samlingssteder for ”vantro og kættere”.
I 1948, året for staten Israels oprettelse, blev Broderskabet forbudt. Året efter, i 1949, blev Banna likvideret på åben gade.
I 1952 støttede Broderskabet De Frie Officeres kup. Hermed forsvandt det konstitutionelle monarki, der havde været landets styreform siden uafhængigheden i 1922. Dermed kom general Gamal Abd al-Nasser til magten. Men hvor Nasser ønskede socialisme og modernisering, arbejdede Broderskabet for en islamisk stat. Hvedebrødsdagene mellem den umage alliance var forbi. Fra Sayyid Qutb til i dag I 1954 overlevede Nasser et mærkværdigt mordforsøg. Broderskabet blev holdt ansvarligt, og mere end tusind medlemmer af organisationen blev arresteret. En lang række af dem blev tortureret eller døde under mystiske omstændigheder. I 1964 blev tusindvis af brødre igen fængslet, sendt i koncentrationslejre, tortureret eller henrettet. En af dem var Sayyid Qutb. I 1966 blev han dømt til døden og hængt.
Lige siden starten på det såkaldte arabiske forår, har vestlige medier informeret om Broderskabet. Men det har været småt med reel information om, hvad Brødrene egentlig står for. De mest besynderlige kommentarer er gået på, at Broderskabet slet ikke var interesseret i magt. Og sjældent nævnes det, at deres formålsparagraf stadig i dag lyder sådan her: ”Allah er vort formål, budbringeren er vor leder, Koranen er vor lov, jihad er vor vej, døden for Allahs sag er vort højeste håb”.
I forbindelse med valget er The Economist endda gået så vidt, at de opfordrer egypterne til at ”Vote for the Brother”. Altså, at det var bedre at stemme på Mursi fra Broderskabet end på Shafiq, fordi Shafiq repræsenterer det gamle regime. Avisen nedtoner også faren for at Broderskabet reelt udgør en trussel på den vej, der gerne skulle føre til mere demokrati.
Hvad der i lyset af den seneste dramatiske udvikling vil ske de kommende dage er umuligt at spå om. Men frustrationerne i befolkningen er til stede. Det kan blive voldeligt og grimt. Under alle omstændigheder: Der er lang vej til et egentligt demokrati i Egypten. Måske er vejen endda mareridtsagtig lang.