Den antatte gjerningsmannen etter terrorangrepene i København, som søndags morgen ble drept av dansk politi, er den 22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein, som er født og oppvokst i Danmark. I dag har dansk politi siktet to menn for medvirkning til drap. Siktelsen går ut på at de har hjulpet terroristen med å anskaffe og skjule våpen samt sørget for tilfluktssted. Begge nekter straffeskyld.
Den 22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein var ingen ukjent mann for politiet. Han var en bandekriminell og allerede dømt for en rekke forhold, blant annet for knivstikking av et tilfeldig offer (19). El-Hussein stakk av etter hendelsen og ble etterlyst med bilde, da politiet allerede på dette tidspunktet betegnet han som farlig. To måneder etter ble han arrestert i forbindelse med et innbrudd. Han ble dømt til to års fengsel for grov vold. Han var imidlertid allerede sluppet fri, angivelig fordi han hadde sittet lenge i varetekt.
Men fortsatt er det mye politiet ikke vet, eller ikke vil offentliggjøre. De har derimot ikke lagt skjul på at de etterforsker saken i et islamistisk spor. Men om den antatte gjerningsmannen hadde noen forbindelser til terrororganisasjoner som IS, al-Qaida eller lignende, er ikke kjent.
Det som antakelig bekymrer, og med rette, er hvordan terrorbildet utvikler seg. At enkeltpersoner tar seg inn et sted og slakter det de kommer over. Mennesker som drepes fordi de har en mening terroristene ikke liker, fordi de tilfeldigvis er tilstede eller enda verre: for noe de er, som jøde. Vi kjenner det igjen fra 22/7 og har lært at en manns verk kan skape ubotelig skade. Når vi snakker enkeltpersoner er det også særdeles vanskelig å avdekke og forhindre. Men vi sitter fortsatt igjen med ubesvarte spørsmål: Hvordan er det menneskelig mulig å gjennomføre noe så grotesk? Hva er det som fører til at et slikt ubegrenset hat gis fritt spillerom?
Midt i dette fiendebilde har islam satt seg, representert ved en rekke terrororganisasjoner. Men jeg ser det ikke som en sivilisasjonskrig mellom Vesten og islam, selv om terroristene nok ønsker å bygge et slik fiendebilde. Disse terrorangrepene er bare simple, der forvirrede sjeler fullt ut tror at de blir helter ved å slakte ned mennesker. Nærmere sannheten er at de er tapere og at de allerede hadde tapt før de begikk voldshandlinger. Men der terroristen Anders B. Breivik ikke hadde noe overordnet organisert ”logikk” eller nettverk å lene seg på, har islamistiske terrorister islam og en rekke terroristorganisasjoner.
Nettopp at Breivik ikke hadde noen overordnet organisert ”logikk” eller nettverk å lene seg på, vil nok mange bestride. For selv etter at det ble klart at Breivik var en ensom ulv, var mantraet fra flere at han likevel ”kom fra en flokk”. Denne ”flokken” ble utpekt til de høyreekstreme, de fremmedfiendtlige, de islamofobe og lignende, og her var det Breivik hentet næring for sitt syn – som han samlet i et kompendium (manifest). I manifestet (som jeg ikke har lest) skal han visstnok også hevdet å være en del av et nettverk, kalt intet mindre enn «Pauperes commilitones Christi Templique Solomonici», en angivelig tempelridderorden som han selv skulle ha vært med på å etablere. En slik tempelridderorden viste seg ikke å eksistere andre plasser enn i Breiviks hode.
Så vil nok mange også bestride at det kan sies at det er en organisert overordnet ”logikk” eller nettverk knyttet til islamistisk terror. At det heller er misbruk av islam, og man viser til at langt de fleste ofre for islamistisk terror nettopp er muslimer selv. Da antar jeg de både tenker på alle de pågående kampene i islamistiske stater og at ”vanlige muslimer” i Vesten frykter forverret livskvalitet når noen begår terror i islams navn. Men uansett hvordan man snur og vender på det, så har det altså også noe med islam å gjøre. Dette oppgjøret må muslimer selv ta fatt i, og her har muslimer i Vesten en enestående mulighet fremfor sine trosfeller i muslimske land: De har full mulighet til å diskutere, ja endog kritisere, sin egen religion for å forhindre vold og overgrep. De kan gjøre bruk av vår ytringsfrihet, vår religionsfrihet og vår forsamlingsfrihet. Friheter som altså står under press fra islamistisk terror. Når slik kritikk likevel så sjelden kommer, må en jo undre seg over hvorfor. Tvert om er mantraet gjerne at det ikke har noe med islam å gjøre, det er heller de vestlige samfunn som har skylden.
Så også etter terrorangrepene i Danmark. Like etter det første terrorangrepet på debattmøtet om ytringsfrihet i København, kom Det Islamiske Trossamfund i Danmark med en pressemelding. Gjennomgangstonen i meldingen er at muslimer er (potensielle) ofre og krever myndighetenes beskyttelse. Det vises også til ”Charlie Hebdo-episoden” der det etterlyses en ”offentlig og reell analyse”. Terrorangrepet på kosher-butikken nevnes ikke med et ord.
I dag kom Hizb ut-Tahrir skandinaviske avdeling med en pressemelding, under tittelen ”I Allahs navn, Den Nådige, Den Barmhjertige: Tid til å stå fast”. Her er tonen enda klarere. Ikke ta avstand, heter det. Muslimer skal ikke finne seg i å bli tvangssekularisert. Det er direkte løgn og manipulasjon å fremstille demokratiet og frihetsverdiene som absolutte motsetninger til vold og ufred. Det er politikken som fører til hat, trusler, voldelige overfall eller drap. Det er nemlig de vestlige verdier som er blant årsakene til problemet, hvor det påpekes at politikerne utmerket godt er klar over at deres verdier er under press. For vestlige verdiers selvmotsigelser og manglende evne til å skape harmoniske samfunn, er etterhvert er blitt synlig for mange mennesker, fastslår Hizb ut-Tahrir.
Pressemeldingen fra Hizb ut-Tahrir sier vel sitt om denne organisasjonen (mine uthevinger) :
Inden for det sidste døgn er Danmark blevet ramt af en række opsigtsvækkende begivenheder. Det meldes, at den formodede gerningsmand er blevet dræbt, så omstændighederne omkring aktionen forbliver formentlig slørede. Alligevel har der været et overvældede antal udmeldinger om, at dette er et angreb på de danske værdier – demokratiet, frihederne og sammenhængskraften i samfundet.
Denne sag kommer uden tvivl til at fylde i medierne og den politiske debat i det næste stykke tid, hvor politikere vil overbyde hinanden med lovforslag og retorik. Nogle vil kræve, at muslimer skal tage afstand. Andre vil mere snedigt advokere for, at ikke alle muslimer er ekstreme, men derimod er de en del af det danske fællesskab, så længe de går ind for sekularismen og ytringsfriheden. Begge reaktioner har i bund og grund samme formål. Muslimerne skal tvangssekulariseres, og enhver muslim, der nægter, og i stedet insisterer på de islamiske værdier og love, vil blive betragtet som en potentiel sikkerhedstrussel.
Folketinget har for nylig valgt at afsætte 60,9 mio. kr. til en såkaldt antiradikaliseringsplan, hvor man udstiller islamiske værdier og muslimer som en voldelig trussel, og derfor vil tvangsfodre muslimer med sine vestlige værdier. Det er dog direkte løgn og manipulation at fremstille demokratiet og frihederne som absolutte modsætninger til vold og ufred, når man i nyere tid ikke har set mere død og ødelæggelse end den, der er forårsaget af vestlige tropper i demokratiets og liberalismens navn.
Danske politikere og meningsdannere har i øvrigt ingen moralsk autoritet til at udpege hverken muslimer eller islam som voldelig, når man tænker på, hvor meget blod de har på hænderne. Når nogle politikere udtaler, at det er irrelevant at diskutere årsagerne til denne type hændelser, så er det højst sandsynligt, fordi netop den diskussion vil afsløre, at de selv bærer en stor del af ansvaret.
Igennem de sidste 15 år, har man på alle mulige måder forsøgt at kvæle muslimerne både gennem en blodig udenrigspolitik, hvor tusinder og atter tusinder af muslimer er blevet slået ihjel i forsøget på at eksportere demokratiet til den islamiske verden, men også gennem en hård kurs mod muslimerne internt i Danmark og Europa, med lovstramninger, stigmatisering og mistænkeliggørelse, suppleret med en hadefuld retorik, der har ført til større samfundssplittelse og flere verbale og fysiske overfald på muslimer. Det lykkedes dem at tage alt fra muslimerne, undtagen deres islam. Derfor insisterede man, under påskud af værdikamp, på at krænke det allerhelligste i Islam for at tvangssekularisere muslimerne. Man gentager så disse krænkelser gang på gang for at dræbe muslimernes stærke følelser for islam.
Set i lyset af alt dette, er det vitalt, at vi som muslimer ikke tager afstand, men tværtimod sætter tingene i den rette kontekst. Det er de danske politikere og medier, der burde tage afstand fra den politik, som har skabt omstændigheder, der fører til had, trusler, voldelige overfald og i yderste konsekvens drab, uanset hvem ofrene måtte være. Vi, som muslimsk fællesskab, må under ingen omstændigheder bukke under for presset og acceptere præmissen om, at Islam er på anklagebænken.
De vestlige værdier er blandt årsagerne til problemet, og politikerne er udmærket klar over, at deres værdier er under pres. Ikke grundet en voldelig aktion i Indre By, da kugler ikke kan rokke det mindste ved værdier og overbevisninger. Nej, de vestlige værdiers selvmodsigelser og manglende evne til at skabe harmoniske samfund er efterhånden blevet tydelig for mange mennesker, ligesom det er blevet tydeligt, at de vestlige værdier og systemer har forårsaget menneskeheden enorme lidelser og katastrofer – heri ligger deres største krise. Tanker udfordres med tanker, så vi muslimer skal fortsætte med at bære de islamiske tanker og udfordre Vestens falske værdier og umenneskelige politik.