Nye tall fra Danmarks statistik – danskenes svar på Statistisk sentralbyrå – viser at straffelovsindekset til mannlige andregenerasjonsinnvandrere fra ikke vestlige-land er 152 prosent høyere enn den øvrige mannlige befolkningen. Samtidig har antallet sysselsatte innvandrere fra ikke-vestlige land falt fra 54,6 prosent i 2008 til 47,7 prosent i 2013.
Kriminaliteten er høyest blant menn fra Libanon, Ex-Jugoslavia og Marokko, som alle har dobbelt så høy kriminalitet som den samlede mannlige befolkningen i Danmark. Førstnevnte gruppes kriminalitet er tre ganger så høy. Mannlige andregenerasjonsinnvandrere fra ikke-vestlige land har den høyeste kriminalitetsindeksen på alle lovområder i 2014.
Kriminalitetsindeks. Kilde: Danmarks statistik.
Mandlige ikke-vestlige efterkommere havde i 2014 et straffelovsindeks på 252. Det svarer til, at deres kriminalitetsniveau er 152 pct. højere end hele den mandlige befolkning. De tilsvarende indeks for ikke-vestlige indvandrere er 114, og for mænd med dansk oprindelse er det 98. Med et indeks på 43 for vestlige indvandrere og 94 for deres efterkommere havde disse to grupper de laveste kriminalitetsniveauer på straffelovsområdet i 2014.
Mænd fra Jugoslavien, Libanon og Marokko har højest kriminalitetsindeks
De højeste samlede kriminalitetsindeks ses hos mænd med oprindelse i Libanon med 257, Jugoslavien med 205 og Marokko med 199. Kriminaliteten blandt mænd med oprindelse i Libanon, Jugoslavien og Marokko er dermed dobbelt så stor som kriminaliteten blandt hele den mandlige befolkning i Danmark. På færdselsområdet har mænd med oprindelse i Libanon det højeste indeks på 316, mens mænd med oprindelse i Jugoslavien har indeks på 231 og Marokko på 190.
Mænd fra Libanon overtræder oftest straffeloven
En fælles tendens blandt mænd med oprindelse i Libanon, Jugoslavien og Marokko er, at lovovertrædelser på straffelovsområdet medvirker til at trække det samlede kriminalitetsindeks op. Det modsatte gør sig gældende blandt mænd med oprindelse i Kina, Norge, Tyskland. Mænd med oprindelse i Libanon har det højeste straffelovsindeks på 301. Kriminaliteten på straffelovsområdet er dermed tre gange så stor som for den mandlige befolkning som helhed.
Når det gjelder voldsforbrytelser har mannlige innvandrere fra ikke-vestlige land en kriminalitetsindeks på 114, mens etterkommernes er 289. Til sammenligning ligger etnisk danske menns kriminalitetsindeks på 97 og innvandrere og etterkommere fra vestlige lands på hhv. 33 og 103.
Samtidig faller sysselsettingsgraden for ikke-vestlige innvandrere fra 54,6 prosent i 2008 til 47,7 prosent i 2013, hvilket utgjør et fall på 6,9 prosentpoeng. Til sammenligning har sysselsettingsgraden for etniske dansker falt med 4,1 prosentpoeng fra 77,9 prosent til 73,8 prosent i samme periode.
Fallet er størst blant innvandrere fra Afghanistan (53,5 til 40,7 prosent), Somalia (38,5 til 26,0 prosent) som begge har et fall på over 12 prosentpoeng. Innvandrere fra Pakistan har falt minst i sysselsettingsgraden, fra 52,2 til 49,2 prosent. Fallet er mest uttalt blant mannlige innvandrere fra ikke-vestlige land.
Beskjeftigelsesfrekvens. Kilde: Danmarks statistik.
Fald i beskæftigelse størst blandt mænd
Faldet i beskæftigelsesfrekvens for indvandrere fra ikke-vestlige lande har været mest udtalt blandt mændene, hvis beskæftigelsesfrekvens faldt fra 60,4 pct. til 52,9 pct. (7,5 procentpoint). Til sammenligning er beskæftigelsesfrekvensen for mandelige indvandrere fra vestlige lande faldet fra 66,8 pct. til 64,2 pct. (2,6 procentpoint).
Blandt gruppen af mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande er det mænd med somalisk oprindelse, der har haft det største fald fra 43,8 pct. til 28,0 pct. (15,8 procentpoint). De mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande der har de mindste fald, er indvandrere fra Pakistan, der er faldet fra 67,0 pct. til 64,8 pct. (2,2 procentpoint), og Tyrkiet, der er faldet fra 67,2 pct. til 61,9 pct. (5,3 procentpoint).
Bare to av fem kvinner fra ikke-vestlige land er sysselsatt og beskjeftigelsesprosenten har falt fra 48,9 til 42,9 prosent. Det største fallet har skjedd blant kvinnelige innvandrere fra Afghanistan og Iran, mens sysselsettingen blant kvinner i den største ikke-vestlige innvandrergruppen i Danmark, Tyrkia, har falt fra 48,8 til 40,7 prosent. Til sammenligning falt beskjeftigelsesprosenten for etnisk danske kvinner fra 75,8 prosent til 72,4 prosent i samme periode.
I november 2013 var forskellen i beskæftigelsesfrekvens mellem kvinder af dansk oprindelse og kvinder fra ikke-vestlige lande dermed øget til 29,5 procentpoint. De laveste beskæftigelsesfrekvenser i 2013 var at finde hos kvindelige indvandrere fra Libanon med 22,3 pct., Somalia med 23,8 pct. og Irak med 27,1 pct. Kvindelige indvandrere fra Thailand havde i 2013 den højeste beskæftigelsesfrekvens blandt kvindelige ikke-vestlige indvandrere (64,3 pct.).
Nye tall fra fra analyse- og rådgivningsbyrået LG Insight viser for øvrig at bare 5 prosent av kvinnelige asylsøkere med innvilget oppholdtillatelse er i jobb etter fire år i Danmark. Blant mannlige asylsøkere er bare 20 prosent i arbeid etter fire år i Danmark.
Kilde: Danmarks statistik.
Forskningssjef i LG Insight Lars Larsen peker på to årsaksforklaringer til den lave arbeidsdeltagelsen: manglende arbeidserfaring og kulturelle normer:
”Flygtningekvinderne er en vanskelig gruppe. Mange af kvinderne har ingen erhvervserfaring, og nogle mangler helt grundlæggende motivation for at tage et arbejde”, siger Lars Larsen.
En undersøgelse fra Jammerbugt kommune kom tidligere på året til samme resultat: Halvdelen af kommunens kvindelige asylansøgere havde aldrig haft et arbejde. For mændene var tallet 27 pct.
Andet kulturelt kodeks
Og motivationen til at søge et arbejde er helt central for at forstå problemstillingen, mener Lars Larsen:
”Det danske tankesæt om, at vi alle er født motiverede til at påtage os et arbejde, mødes af et andet kulturelt kodeks, hvor kvinderne enten er for unge til at arbejde og først og fremmest skal udfylde rollen som mor, eller også er de i egen optik for gamle ved 40 års alderen. Det betyder meget færre år på arbejdsmarkedet, end vi ser for kvinder med dansk baggrund”, forklarer Lars Larsen.
”Løsningen er at fremme arbejdsmotivationen hos flygtningekvinderne. F.eks. ved at søge at skabe arbejdsmotivation med afsæt i de basale kompetencer, flygtningekvinder har. Og hvis det ikke lykkes, skal de økonomiske sanktionsmuligheder, vi råder over, i spil. Dem gør vi ikke flittigt nok brug af”, mener Lars Larsen.
Forskningssjef Jan Rose Skaksen i Rockwool Fondens Forskningsenhet fastslår at den lave arbeidsdeltagelsen har en høy pris både for samfunnet og kvinnene selv, som ikke blir integrert i det danske samfunnet:
”Kvindernes manglende arbejdsmarkedsdeltagelse er rigtig dyr for samfundet. Og for kvinderne selv betyder det, at de ikke bliver integreret i det danske samfund”, siger Jan Rose Skaksen.
”For flygtninges vedkommende er kvindernes beskæftigelse særlig lav både i forhold til flygtningemænd og helt særligt i forhold til kvinder med dansk baggrund. Det skyldes bl.a., at de kommer fra lande, hvor det ikke er så almindeligt, at kvinder arbejder. Det giver flygtningekvinderne flere barrierer i forhold til at komme ud på arbejdsmarkedet i Danmark”, fastslår forskningschefen.
Danmarks statistik: Høj kriminalitet blandt ikke-vestlige efterkommere
Danmarks statistik: Ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse er faldet
Agenda: 5 pct. af flygtninge-kvinderne er i job efter fire år i Danmark