 Seyran Ates med ny bok |
Advokaten Seyran Ates har i årevis jobbet for innvandrerkvinners rettigheter. Det har kostet. Hun har blitt utsatt for hets og endog drapstrusler fra menn som misliker at hun hjelper deres døtre eller koner ut av tvangsekteskap og voldelige forhold. Ates er også en sterk motstander av sløret på muslimske kvinner. I oktober i fjor oppfordret hun i et avisinnlegg muslimske kvinner til å ta av sløret. Sløret hindrer integrering og er et politisk instrument, skrev hun. Uttalelsene førte til hatefulle e-poster og nye drapstrusler. Politiet måtte ytterligere skjerpe sikkerhetsopplegget rundt Ates.
I sin nye bok, tar Ates også et oppgjør med unge muslimske kvinner som kombinerer hijab med sexy klær og navlepiercing. Kvinnene gjør seg virkelig til ”seksualobjekter som leker med menns fantasier om hva som skjuler seg under tildekkingen”, skriver Ates.
Så kommer ”bomben” (for norsk venstreside): Ates vil ha sløret ut av skolene og universitetene. Hun er altså en «ekstremist« ala Storhaug. Ates begrunner forslaget slik:
Skolen er for mange muslimske piger et frirum, som man slet ikke skal undervurdere. Kun her får de del i en vis respekt og ligebehandling,” skriver hun og fortæller, at mange muslimske piger tager deres tørklæde af, så snart de kommer hen i skolen. Hvis læreren har tørklæde på, vil de måske føle sig nødsaget til at beholde det på.
Som Storhaug, er også Ates prøvd stemplet i offentligheten som ”høyrepopulist”. Og Ates anklages – som Storhaug – for å polarisere, fortalte hun på pressekonferansen under boklanseringen:
Senest blev jeg sammen med en tysk-tyrkisk kvindelig sociolog og to tyske jødiske mandlige forfattere beskyldt for at være højrepopulistisk i en kommentar i Taz (venstreorienteret dagblad i Berlin, red.). Men ikke sjældent siger tyskere til mig: ’De kan sige det, De kommer fra Tyrkiet. Jeg kan ikke.’ Denne bog er også en opfordring til Dem om at åbne munden. Jeg er opvokset i Tyskland og har gået i tysk skole og lavet mine lektier. Jeg gør bare det, De har lært mig,« siger Ates veloplagt til publikum, mens folk klapper.
Seksuell revolusjon
Ates tar også et oppgjør med islam i seg selv. Til den danske avisen Informationen sier Ates at hun mener islam trenger en seksuell revolusjon:
”I islam har vi brug for en seksuel revolution,” fortsætter hun. ”Det blev jeg klar over efter at have holdt en lang række foredrag om æresdrab, hovedtørklæde, sharia, vold i ægteskabet og tvangsægteskaber.”
Hun taler med en ligefremhed, der står i skærende kontrast til den berøringsangst, hun mener kendetegner det tyske samfund. I bogen skriver hun: ”Tyskerne skændes endnu om, om man overhovedet må tale om problemer som tvangsægteskaber, æresdrab, islamisering, kvindeundertrykkelse blandt kurderne og tyrkerne etc.”
Den multikulturelle fadesen
Ates har lite til overs for den multikulturelle ideologien. Hun kaller rett ut mulitkulturalistene for ”ansvarsløse”. De utviser en ”uforpliktet toleranse overfor andre kulturer”:
Men at Ates ikke er bange for at smide det multikulturelle samfunds problemer ned i en stor gryde og skrue godt op for blusset, bliver man klar over allerede i bogens forord: ”Mange tyskere, heriblandt mange venstreorienterede, tror stadig, at drømmen om det multikulturelle samfund engang bliver virkelighed, når bare man lader tingene gå sin egen gang.”
Men det er en fejltagelse. Multikulti, sådan som det indtil nu er blevet udlevet, er organiseret ansvarsløshed,« læser hun og fortsætter: ”Jeg kalder flertallet af multikultier for ansvarsløse, fordi de udelukkende udviser en uforpligtende tolerance over for andre kulturer. Så længe de ikke bliver påvirket af andre livsformer, kan ’de andre’ gøre, hvad de vil.”
Ates forteller at når hun snakker om ”parallellsamfunnets problemer, sier mange muslimer til henne:
Du har ret, Seyran, men du skal ikke tale så åbent om det, for det bliver brugt imod os.
Men dette er ikke Ates enig i:
”Jo, vi skal tale om det,” råber hun og fortæller, hvordan tyske feminister før i tiden sagde til hende: Ingenting skiller os, og alle kvinder i verden i forbundne. ”Jo, sagde jeg til dem, der er noget, der skiller os, og det har jeg vidst, siden jeg var 15 år: tvangsægteskab. I kan ikke blive udsat for tvangsægteskab. Straks fik jeg mundkurv på. Det kan bruges af højrefløjen, sagde de,” siger Ates, der dog mener, at mundkurven er blevet løsnet noget siden 11. september 2001.
Integreringspolitikk er kvinnepolitik
Integreringpolitikken i Tyskland har vært fraværende:
Ifølge Seyran Ates skal integrationspolitikken over hele verden orientere sig mod kvindepolitik, hvis den skal lykkes. Hun mener, at de muslimske piger og kvinders situation i Tyskland indikerer, at integrationspolitkken har været fraværende. ”Havde sådan én virkelig eksisteret, ville der i dag ikke findes så mange misforhold i mange muslimske piger og kvinders liv,”læser hun.
I sommer trakk Ates seg tilbake som advokat grunnet alle truslene og overfall på åpen gate av mannen til en klient. Det betyr ikke at hun har gitt opp arbeidet for muslimske kvinners rettigheter:
Ates, der opgav sin advokatbestalling tilbage sidste år, efter at være blevet angrebet på åben gade af en klients mand, kigger op fra bogen og tilføjer: ”Jeg har altid villet kæmpe for kvinders rettigheder, og jo mindre vi taler om disse rettigheder, jo sværere er det at kræve dem. Jeg er af muslimer altid blevet kritiseret for at tale om det. Men De? Under De os ikke de samme rettigheder, som alle de tyske kvinder har?”
Hvorfor feilet integreringen?
Ates kritiserer ikke kun venstresiden for den multikulturelle illusjonen. Hun langer ut mot hele det politiske spekteret og hun gir tre hovedsvar på hvorfor integreringen har feilet i Tyskland:
Omend hun tydeligt giver venstrefløjen én på hatten for at have lullet sig selv i søvn og langt ind i multikulti-drømmen, langer hun i sin bog også kraftigt ud efter resten af det politiske spektrum. Tre punkter ser hun som betegnende for den fejlslagne integration af Tysklands godt 3,2 millioner muslimer: Rigtige mange muslimske børn taler ved skolestart næsten ikke tysk, mange tysklændere (som Ates kalder indvandrerne med stærk tilknytning til Tyskland) har dårlige eller ingen grundskoleafslutning, og mændene foretrækker stadig at gifte sig med en partner fra hjemlandet.
Faktisk så mange som 20,2 prosent av barn med innvandrerbakgrunn forlater skolen uten eksamenspapir, mot 9,2 prosent av tyske barn.
Boken til Seyran Ates heter Der Multikulti-Irrtum. Wie wir in Deutschland besser zusammenleben können
Les hele artikkelen hos Information.dk
Om Seyran Ates på Wikipedia.org