Bedre at hedde Weiwei end Vilks

Af Helle Merete Brix, forfatter og Uwe Max Jensen, kunstnerAi Weiwei. Sådan hedder den verdenskendte kinesiske kunstner, der er raget uklar med myndighederne for sin kritik af politiske og sociale forhold i Kina. Den 54-årige Weiwei blev arresteret i april 2011 og tilbragte 81 dage i fængsel, før han blev løsladt mod kaution i august. Han må ikke forlade Beijing og står stadig anklaget for økonomisk kriminalitet, bigami og for at sprede porno på internettet. Han er også upopulær, fordi han efter jordskælvet i Sichuan i 2008 besluttede sig for at undersøge, hvor mange skoleelever der blev dræbt i kollapsede folkeskoler i området. Et tal, myndighederne nægtede at frigive. Da Weiwei besøgte provinshovedstaden Chengdu, blev således han banket så korporligt, at han senere måtte gennemgå en akut operation i Tyskland.

Weiwei er den mest prominente i en række af aktivister, bloggere, skribenter, advokater og kunstnere, som politiet har tilbageholdt siden ”jasmin-demonstrationerne” i februar 2011. Han er også den eneste af dem, der er kendt i Vesten. For Weiwei hører til i kunstens absolutte superliga og selvom han på grund af pres fra myndighederne aldrig har haft en soloudstilling i Kina har han udstillet verden over. Tate Modern i London viste tidligere i år kunstnerens ”Sunflower Seeds”, omkring 8 millioner solsikkefrø fremstillet af porcelæn spredt ud i museets vældige Turbinehal. Solsikkefrøet er ikke blot en populær snack i Kina, den er også, for kunstneren, en påmindelse om Kinas kulturrevolution. Massiv støtte fra kollegerNetop nu kan man også på det danske kunstmuseum Lousiana nord for København se en udstilling med en række markante værker af Weiwei. På en video med kunstneren, som kan ses på Lousianas hjemmeside fortæller Weiwei blandt andet om inspirationen fra sin far, digteren Ai Qing, der røg i arbejdslejr sammen med sin hustru Gao Ying i slutningen af 1950erne. Hans far lærte ham, fortæller Weiwei, ”at fortælle sandheden og betale prisen”. Weiwei er dog privilegeret på den måde, at han har modtaget massiv støtte fra kolleger verden over. Guggenheim Foundation i New York offentliggjorde for eksempel tidligere i år et åbent brev, som en gruppe europæiske intellektuelle med nyligt afdøde Václav Havel i spidsen sendte til Kinas ministerpræsident Wen Jiabao. I brevet krævede de Weiwei løsladt. 90.000 mennesker fra 175 lande nåede at underskrive brevet på internettet, før siden blev hacket af en ukendt kilde fra Kina.

Tate Modern ophængte et banner med teksten ”Free Ai Weiwei”. Og Berlins Universität der Künste holder et gæsteprofessorat åbent til Weiwei, når han forhåbentlig engang får lov at forlade Kina. Udnævnelsen er støttet af blandt andre den verdensberømte kunstner Olafur Eliasson, der er professor samme sted. Blot et par eksempler af flere. Brandattentat mod VilksPå en måde minder Weiweis situation en del om forholdene for den svenske kunstteoretiker og kunstner Lars Vilks, der blev verdenskendt da han i 2007 tegnede islams grundlægger Muhammed som rundkørselshund. Siden har Vilks ikke kunnet leve et frit liv. I Vilks´ tilfælde er det dog ikke statslige myndigheder, der stræber ham efter livet, men radikale muslimer.

Problemerne for Vilks begyndte allerede det år, han tegnede Muhammed-hunden. I 2007 blev Vilks´optræden på Eslöv Biennalen aflyst. Det blev senere kendt ulovligt, og Vilks fik udbetalt en erstatning. En planlagt stor retrospektiv udstilling på Kalmar Kunstmuseum blev ligeledes aflyst efter politisk pres. Både museets direktør og kurator var interesseret i at gennemføre udstillingen.

I maj 2010 forsøgte to svensk-albanske brødre, Mentor og Mensur Alij at brænde Vilks´ hus af. Brødrene var ved attentatet bevæbnet med knive, som de i panik havde smidt fra sig, da de flygtede fra gerningsstedet, hvor den ene gerningsmand selv var blevet slemt forbrændt. Knivene skulle øjensynligt anvendes til at stikke kunstneren ned, hvis det skulle lykkes ham at slippe ud af det brændende hus. Vilks var dog ikke hjemme, han overnattede hos en veninde. Samme måned blev Vilks overfaldet af rasende muslimer ved en forelæsning på Uppsala Universitet. Sikkerhedsomkostninger og Jihad Jane

Sapö, den svenske sikkerhedstjeneste, krævede på et tidspunkt penge af arrangørerne, hvis de skulle beskytte Vilks. Den 7. maj 2010 skulle kunstneren således have talt om kunst i Eriksberghallen i Göteborg. Men Sapó forlangte, at arrangørerne betalte en fjerdedel af sikkerhedsomkostningerne. Med vanlig barsk humor foreslog Vilks, at han i stedet for Säpo’s beskyttelse ville bero sig på sin økse, som han så fremover vil medbringe til diverse foredrag og lade ligge foran sig på bordet ved siden af sin bærbare computer. Også i 2010 blev den amerikanske konvertit Colleen LaRose, der har optrådt på internettet under dæknavnet Jihad Jane tilbageholdt i USA sigtet for mordplaner mod Lars Vilks. Ifølge sigtelsen har Colleen LaRose modtaget og accepteret en direkte ordre til at dræbe Lars Vilks på en måde, der ville skræmme ”den vantro verden”. Bogmessen og ingen VilksDen svenske bogmesse i Göteborg aflyste Vilks´deltagelse i en debat på messen oktober 2011. Ifølge bogmessens ledelse kunne man ikke få den fornødne sikkerhed på plads. Den 11. september samme år – på tiårsdagen for Al Qaedas til dato mest spektakulære angreb – blev tre mænd anholdt mistænkt for at planlægge at myrde Vilks med en lommekniv på en kunstudstilling i byen. Måske på grund af denne episode ønskede bogmessen ikke at have Vilks som gæst: ”Personer, som besøger messen, kan blive urolige, alle skal kunne føle sig trygge”, sagde bogmessens kommunikationschef Birgitta Jacobsson. Vilks dukkede i øvrigt alligevel op på messen i forklædning, ledsaget af de sikkerhedsvagter, der altid følger ham ved offentlige optrædener. Frikendt for mordplanerRet overraskende blev de tre mænd, Salar Mahmood, Abdi Aziz Mahmud og Malik Mohamud i øvrigt den 20. januar i år frikendt for mordplaner på Vilks – anklageren havde krævet tre års fængsel – og blot dømt til at betale dagbøger for at have overtrådt knivloven. Göteborg Tingret skriver dog samtidig i en pressemeddelelse, at «der ikke kan findes nogen anden rimelig forklaring på mændenes opførsel, end at de ville mødes med Lars Vilks af årsager, som i hvert fald ligger på linje med anklagerens påstande». (Det er i skrivende stund ikke afgjort om sagen ankes.)

Vilks selv siger om sagen til Uwe Max Jensen og internetportalen DenFri ”…det er sært, at de har en kniv med, når de vil diskutere. Der er mange sammentræf og indicier, der gør, at man bliver mistænksom. Jeg tror, at et grundigere forhør af de tre og en bedre anklager havde kastet mere lys over sagen og eventuelt medført, at de var blevet dømt for mordplaner”.

Ringe støtte til Vilks Føj til denne sag og alt det andet beskrevne trusler, hackerangreb mod Vilks´ hjemmeside med mere igennem årene. Men har det betydet massiv støtte til Vilks fra kolleger? Desværre nej. Det danske Trykkefrihedsselskabet, der solgte Vilks´ tegning af rundkørselshunden, har støttet Vilks. Det samme har individuelle aktører. Men en støtte på linie med den, Weiwei har modtaget, har der på ingen måde været tale om. Tværtimod. For eksempel kunne man på Danske Bladtegneres generalforsamling i marts ikke blive enige om en erklæring, der tog afstand fra de trusler og konkrete mordplaner mod Vilks. Muhammed-tegneren Kurt Westergaard talte varmt for, at foreningen skulle markere støtte til Lars Vilks, men andre medlemmer af Danske Bladtegnere var imod. Westergaard udtalte i den forbindelse, at han fandt det ”tragisk og sørgeligt, at en gruppe kreative mennesker ikke ville støtte en anden kreativ person, som er i vanskeligheder.”