Sherine Amr
Oslo, HRS: Sherine Amr får klapsalver, publikum hujer og klapper. HRS er taget til konferencen ”All that is banned is desired” i Operahuset. Over to dage mødes kunstnere fra hele verden for at diskutere kunstnerisk ytringsfrihed og trusler mod den.
HRS bænker sig efter sessionen med Amr i operahusets lyse foyer. Den 28-årige krølhårede Amr, iført grove støvler og blå busseronne, er noget så usædvanligt som heavy metal sanger og musiker i Egypten. Hun kalder sig selv ”Den eneste kvinde i Egypten, der skriger”.
Og skrige kan hun. På scenen i Oslo optræder Amr uden sin elguitar. Men effekten er ikke til at tage fejl af. Den blide sopran går lynhurtigt over i et vældigt og rustent brøl. På den seneste video ”Pray” fra Mascara – eller Massive Scar Ara, som gruppens navn lyder i uforkortet udgave– kan læserne høre, hvad Amr er i stand til.
Skandale i familien
Inden vi får en smagsprøve på Amrs stemmepragt har vi set en video, der gav Amr store problemer i hendes familie. Filmen ”Microphone” af Ahmad Abdallah blev optaget og vist på en filmfestival i Dubai i 2010. Det er en film, der fortæller om den musikalske undergrundscene i Egypten og hvor gruppens sang ”Abaad Markan” (Det fjerneste sted) bliver spillet.
Det er en film, der set med vestlige øjne, er ganske uskyldig. I filmen optræder Amr og den kvindelige violinist Nancy Mounir, som hun skabte Mascara med i 2005 i Alexandria.
I årevis bestod gruppen kun af de to kvinder. I dag består den også af to unge mænd, trommeslageren Maged Faltas og bassisten Karim Mourir.
Der panoreres ganske let hen over pigernes ansigter i filmen. Tanken var, at de ikke skulle kunne genkendes. Men genkendt blev de, og filmen skabte ballade i Amrs familie.
-Det var en stor skandale, da det kom frem. Min mor kendte til filmen. Men de øvrige i familien vidste kun, at jeg spillede med et band og anede ikke, hvad jeg skulle i Dubai. Nu troede de, at jeg optrådte, spillede teater. Min søsters bedste ven så filmen og genkendte mig på den. Hun tog et foto, som hun sendte til min søster. Min søster var rasende og ville vide, hvad jeg foretog mig? Min bror var i øvrigt også med i filmen.
Amr fortsætter:
-Min søster ringede til min onkel og inden længe vidste hele familien det. Min far døde, da jeg var 13. Det er nok hovedårsagen til, at min familie er så emsig. Jeg måtte forklare mig. Min søster var virkelig vred. Der var et par måneder, hvor vi ikke sås.
Bor for sig selv i Cairo
Filmen ændrede dog også en masse for Amr i positiv retning.
-Når du har støtte fra din familie går alt. De forstod, at jeg ikke spillede teater men spillede musik. Jeg inviterede hele familien til en koncert, og de kunne godt lide det. Og sangen fra filmen er blevet berømt i Egypten.
I dag bor Amr alene i Cairo og ”nyder det”, som hun siger og smiler. Hun øver med Mascara en gang om ugen og arbejder til daglig som salgskonsulent i et reklamebureau.
Men Amr begyndte allerede som seksårig at spille musik. Hvad gjorde hende interesseret?
-Jeg sang i skolen. Jeg sang hele tiden, popsange og den slags. Og jeg blev ved med at synge. Da jeg var 18 blev jeg introduceret til et amerikansk band Heavy Metal band med en kvindelig sanger, der skreg. Jeg tænkte: Kan kvinder virkelig skrige på den måde? Er vi i stand til at gøre sådan noget? En dag i et studie fandt jeg ud af, at det kunne jeg også. Det kom bare ud.
HRS vil også vide, hvilke reaktioner Amr har fået?
-Jeg har en blød og sopranagtig vokal. I begyndelsen var det rygter om, at jeg snød mig til at skrige, folk sagde, det kan ikke passe, at hun kan skrige på den måde. Men jeg var i stand til at skifte mellem det bløde og skriget. Det er usædvanligt, også indenfor Heavy Metal, at en kvinde kan gå fra blød vokal til et egentligt skrig.
Ikke spille med drenge og udland
I Alexandria, hvor Amr stammer fra, er der omtrent ingen Heavy Metal scene. Hun mødte den kvindelige violinist Mounir første gang på en jazzklub, hvor de begge kendte bandet, der spillede og begge var gået alene derhen:
-Nancy Mounir, som jeg ikke kendte dengang sad i nærheden og kunne slet ikke sidde stille på stolen, mens bandet spillede. Jeg gik backstage og sagde hej til bandet. Så sagde jeg hej til hende og fandt ud af, at hun spillede violin. Jeg har altid gerne villet spille med en violinist. Hun kendte intet til rockmusik, fur hun er klassisk skolet. Eller Heavy Metal. Jeg sagde, ”lad mig vise dig, hvad det er”.
Amrs første guitar var en klassisk guitar.
-Min mor ville ikke købe en elguitar til mig. Men jeg ville have forvrængning ud af den. Jeg plagede om at få en elguitar, og jeg fik en. Så sad jeg og støjede på mit værelse det meste af tiden.
Amrs mor havde i begyndelsen også svært ved at acceptere, at hendes datter skulle spille med drenge. Derfor startede Mascara som et rent pigeband. I dag indgår også to mænd, og hver sommer tager gruppen på turné. Mascara optræder mest i udlandet og har optrådt flere gange Dubai, i Tyskland, Polen, Tjekkoslovakiet, Sverige og USA.
Satanisk og fornærmende
For et stykke tid siden kunne Amr læse i en stor artikel i en egyptisk avis, at gruppen var ”satanisk”. Der blev lagt sag an mod gruppen, men der kom ikke noget ud af det. Balladen lagde sig igen. Amr er dog bekymret over udviklingen og Det Muslimske Broderskabs indflydelse:
-De lægger sag an som enkeltindivider mod journalister, mediepersoner med flere. Særligt sager mod især kvindelige kunstnere, som de anklager for at have udøvet ”offentlig fornærmelse”.
Også Amr fortæller, at hun altid har skulle tjekkes af arrangørerne, før hun er gået på scenen i Egypten. De vil vide, hvad hun har på af tøj og den slags.
Hun er også glad for at høre, at den kvindelige nøgenblogger Aliaa Magda Elmahdy har forladt landet. (Elmahdy, som HRS tidligere har skrevet om, søger asyl i Sverige, red.).
-Der var en massiv propaganda imod hende. Hun er så ung. Hun kunne være blevet dræbt. Jeg er lykkelig for at høre, at hun har forladt Egypten.
Selv har Mascara ikke haft problemer i den størrelsesorden.
-Heavy Metal tiltrækker et mindre publikum. Måske kun omkring 1000 mennesker i Egypten. I dag synger vi også på engelsk, så vi er ikke så kendte i den brede offentlighed. Men egypterne ved, at jeg eksisterer.