Det er et kjent fenomen i Danmark at de kriminelle bandene, som nå Forsvaret også skal prøve å bekjempe, består av folk med ulik etnisk bakgrunn, men der islam ofte er en felleskomponent. I en tale i moskeen med frynsete rykte, Masjid Al-Faruq-moskéen på Nørrebro i København, falt disse ordene fra predikanten Molay Jaw:
”Er det sandt, at der iblandt de her bander er masser af unge muslimer? Ja, det er sandt, det er der ikke nogen, der kan benægte. Men er de havnet der, fordi de holder fast i islam, eller fordi de har valgt at omfavne den vestlige kultur?”, spurgte prædikanten Molay Jaw i moskéen, der flere gange har været i mediernes og politikernes søgelys på grund af gentagne opfordringer til drab på jøder og en stærk tilknytning til den islamistiske bevægelse Hizb ut-Tahrir.
Ingen tvil overhodet
Ifølge Molay Jaw er det ingen tvil om hvem som bærer skylden for at unge muslimer havner i nevnte gjenger, som nå også skyter tilfeldige personer på gata. Vesten, må vite.
”Kan man snakke om bandekultur uden at snakke om vestlig kultur? Hvilken kultur har skabt film som Scarface, Godfather og Goodfellas (…)? At nå på toppen er ikke at nå i Jannah (paradis, red.), men at have et liv i materiel luksus,” sagde Molay Jaw.
Men hvorfor involverer de muslimske unge sig så i banderne, spurgte Molay Jaw retorisk, hvorefter han selv gav sit bud:
”Det er meget simpelt. Når du i et samfund udsætter en bestemt gruppe for negativ behandling og kritiserer dem og udstyrer dem med det samme syn på materiel lykke, så vil du få en opdeling. Bandekrigen og særligt muslimers involvering i den skyldes, at vi i Danmark har marginaliseret og kritiseret muslimer og lært dem en vestlig livsstil, som er den direkte vej til unge menneskers lyst til at involvere sig i bander. Politikerne har skabt belastende forhold for muslimer,” sagde Molay Jaw og henviste blandt andet til Social- demokratiets nylige forslag om at lukke muslimske friskoler.
Den muslimske psyken
Det er alltid alle andres skyld. Dette er et klassisk trekk ved den islamdominerte verden: Man klarer (generelt) ikke å ta selvransakende blikk når noe går galt. Det er altså rake motsetningen til den vestlige psyken, der vi kanskje har en tendens til å granske egne nyrer vel nøye, i alle fall hva gjelder skyldkompleks for hva forfedre utførte av ondskap og/eller grådighet (les kolonitiden).
Kriminelle gjenger og voldsforherligende rap-musikk. Illustrasjonsklipp fra rap-video.
Socialdemokratiets folketingsmedlem Lars Aslan Rasmussen har sett videoopptaket av Jaw fra moskeens talerstol, som han finner «absurd». Forholdet er jo motsatt, mener Rasmussen.
”Der er ingen tvivl om, at ekstremistiske bevægelser somHizb ut-Tahrir og Kaldet til Islam er med til at skubbe de unge mennesker ud i banderne. Denne moské og eksempelvis Hizb ut-Tahrir kan ikke lide de vestlige værdier og det vestlige samfund, og i det har de et fællesskab. Derfor ser man også et stort overlap mellem bandemedlemmerne og moskéer,” siger Lars Aslan Rasmussen, der selv er vokset op på Nørrebro.
Heller ikke fra partiet Venstre møtes Jaw med begeistring, som peker på offerrollen som inntas. Hizb ut-Tahrir, som avviser bånd til nevnte moské, uttaler i en mail til Kristeligt-Dagblad det samme som Jaw: Vesten er den skyldige.
I en mail til Kristeligt Dagblad fastholder Hizb ut-Tahrir også, at det er de vestlige politikere, der er skyld i unge muslimers indtog i bandemiljøet.
”Foruden den diskriminerende politik, så er der en yderligere ugerning, som politikerne er skyldige i. Det er integrationspolitikken, som tilsigter at assimilere muslimerne i de vestlige værdier og distancere dem fra den rene forståelse af islam. Den forståelse, som skaber immunitet mod en fordærvende livsstil med kriminalitet og bandekonflikt.”
Tette bånd mellom islamister og innvandrergjenger
I 2014 bekreftet Politiets Efterretningstjeneste (PET) at det er en tett forbindelse mellom islamister og innvandrerbander i København. En undersøkelse fra Københavns Politi i 2008 beskrev samme bildet:
”Religion kan spille en rolle blandt gruppemedlemmerne. Nogle fastholder en relativt streng fortolkning af deres religion, mens andre er splittede omkring dette, hvilket ses ved, at de over for forældregenerationen fastholder deres tro, mens de ’ude i byen’ har et forbrug af blandt andet spiritus og narkotika,” skrev politiet.
Også forfatter og debattør Özlem Cekic, der har haft samtaler med flere unge på Nørrebro, oplever, at der er en sammenhæng mellem bandemiljøet og det ekstremistiske islamistiske miljø.
Les også om «Gangster-islam» og de fem fellestrekkene mellom islamister/jihadister og gjengmedlemmer.