Boken Islamisme i skolen (tysk) er redigert av Karsten Jung, professor i religionspedagogikk. Jung mener at nevnte problemer, inkludert jødehat, er langt mer utbredt enn man liker å tro:
”Muslimsk antisemitisme er et nyt problem, og lærere har oftest store vanskeligheder med at håndtere det, fordi der er tale om migranter. Lærerne vil gerne være tolerante og frygter at blive kaldt intolerante, hvis de irettesætter en migrant, selvom han siger noget antisemitisk,” siger Karsten Jung.
Radikaliseringen av unge muslimer i Tyskland, vises ikke minst ved at flere enn 900 studenter i Tyskland har reist til Midtøsten som jihadister. Myndighetene «frykte» et «voksende islamistisk voldspotensial» i landet.
Alarmerende rapport
En undersøkelse foretatt blant 27 lærere ved 21 skoler i Berlin viser at
… skolerne har massive udfordringer med islamistiske og antisemitiske synspunkter blandt elever med arabisk og tyrkisk baggrund.
Udtrykket ”du jøde!” er almindeligt brugt som skældsord i skolegården, og det er ”nærmest umuligt” at undervise om Mellemøsten, fortæller en bekymret lærer i rapporten. Den blev præsenteret i sidste måned af Berlins socialdemokratiske undervisningssenator, Sandra Scheeres, og American Jewish Committee.
Ifølge rapporten, som tegner et stemningsbillede, udøver et mindretal af muslimske elever social kontrol over flertallet, og halvdelen af lærerne beretter, at især muslimske piger er under pres for at efterleve konservative muslimske idealer. Lærere beretter også om elever, der ikke anerkender undervisningen, og de efterlyser hjælp til at løse problemerne.
Også Danmark
Danmark har de samme problemene. Undervisningsminister Merete Riisager har derfor oppfordret til «mer islamkritikk i skolene». Hun vil at «vanskelige diskusjoner om religiøse teksters syn på kjønnenes likestilling, jøder og homofile skal ‘frem i klasserommet'».
Det samme etterlyser Jung. Han mener myndighetene har tatt et feil grep når de tror de kan bekjempe islamistisk antisemittisme ved bruk av allerede eksisterende program mot høyreekstremistisk antisemittisme.
Men mens højreekstremister har meget lav uddannelse og bruger antisemitismen til at fremme en ”positiv” selvopfattelse ved at se ned på andre, kommer muslimske ekstremister hovedsageligt fra højere sociale klasser, fortæller han.
”Deres motivation er religiøs, ’bekæmp dem, der ikke tror’, og ikke hovedsageligt politisk, selvom de kan have politiske mål såsom modstanden mod Israel. Det er grunden til, at de eksisterende programmer ikke fungerer efter hensigten,” siger han.
Så var det dette med moskeer:
Hovedårsagen til radikalisering af børn og unge skal findes i nye, salafistiske moskéer, mener Karsten Jung (min uthevelse). Tyskland er hjemsted for cirka 9200 salafister, alene i delstaten Nordrhein-Westfalen findes der 55 salafistiske moskéer, og næsten halvdelen af de salafister, der er rejst til Syrien eller Irak, var aktive i moskéer, viser en rapport fra den tyske efterretningstjeneste fra 2016.
Moskeen i Køln, en av Tysklands nye storstuer.
Tilhører øvre sosiale lag
Den frittalende Jung fortsetter slik:
De unge er fra velstillede familier og har alt, de kunne tænke sig, bare ikke nære venner og en mening med livet. Moskéerne formår at tale de unges sprog og tilbyder dem denne mening ved hjælp af professionelle videoer og internetsider,” siger han.
Hidtil har tyske forskere og meningsdannere primært peget på sociale faktorer, når de skulle forklare radikalisering. Karsten Jungs bog er den første, der hævder, at problemet er religiøst, siger han. Han henviser til en undersøgelse, der viser, at 85 procent af de radikale muslimer, som bliver voldelige, kommer fra overklassefamilier (min uthevelse).
”Det er efter min mening ikke muligt at adskille problemet fra religionen islam, for islamister henviser til de samme kilder som ’normale’ muslimer. Når et ungt menneske bliver islamistisk, søger vedkommende svar, som kun religion kan give: Meningen med livet, Guds vilje, hvordan man skal leve. Hvis problemet er religiøst, bliver man nødt til at præsentere attraktive religiøse alternativer – en mere tolerant version af islam uden vold og antisemitisme. Det er ikke nok at sige, at antisemitisme eller islamisme er ’dårligt’. Det får blot eleverne til at føle sig skyldige og vil føre til yderligere radikalisering,” siger han.
Jung etterlyser «massiv innsats» for å kunne gjøre noe med problemene. Men det ser ikke ut til at han tror særlig på en slik innsats. Begrunnelsen er ganske interessant:
”Vi har brug for professionelle undervisere i den muslimske tro – men vi har ingen,” siger han med henvisning til, at mange ellers dygtige muslimske teologer i Tyskland ikke anerkendes af de muslimske samfund.
Ja, hva gjør man da?
Jeg vil anta at lærere på «innvandrertette» skoler i Norge kjenner seg igjen?
Tyske lærere er rådvilde over for islamisme i skolerne (betalingsmur).