– Det er kommet flere til Danmark og Europa enn vi har kunnet integrere på en god og ordentlig måte. Det er en enorm stor utfordring for sammenhengskraften i våre samfunn, og dermed om vi på sikt overhodet kan ha et velferdssamfunn, sier partileder Mette Fredriksen, som erkjenner at problemene ikke vil gå seg til av seg selv. – Problemene er langt større enn folk aner, fastslår hun.
Kraftige innstramninger
Det danske Sosialdemokratiet, landets største parti, har lagt frem forslag til en omfattende reform av innvandrings- og asylpolitikken. Partiet vil avskaffe muligheten for å søke asyl i Danmark og ha et tak på antall flyktninger og familiegjenforente.
Man skal ikke lenger kunne møte opp ved landets grense eller på mottak for å søke asyl. I stedet skal alle såkalt spontane asylsøkere sendes til et tredjeland hvor de må vente på at søknaden behandles av danske myndigheter. Partiet vil også innføre større krav til familiegjenforening, både for den som bor i Danmark og den/de som skal komme.
Partileder Mette Fredriksen har også varslet kamp mot den «katastrofale utviklingen» med parallellsamfunn. – Problemene er langt større enn folk aner, konstaterer hun, og påpeker at reformene er nødvendige for å opprettholde landets sammenhengskraft og dermed selve velferdssamfunnet.
Forslag
I programmet «Rettferdig og realistisk» har partiet har lagt frem en rekke nye punkter, og erkjenner at det handler om å kontrollere og begrense særlig ikke-vestlig innvandring på grunn av den manglende integrering og de påfølgende store sosiale problemene det har skapt i vertslandene.
- Der skal indføres et loft over, hvor mange med ikke-vestlig baggrund, der kan komme til Danmark. Det gælder både flygtninge og familiesammenførte. Loftet fastsættes årligt af Folketinget.
- En asylreform skal stoppe adgangen til at søge asyl i Danmark.
- Alle spontane asylansøgere skal sendes til et danskdrevet modtagecenter i et tredjeland. F.eks. i Nordafrika. Her skal de være, mens deres asylsag behandles.
- Det skal ikke være muligt at søge asyl ved at møde op direkte på det danske modtagecenter.
- En asylansøger, der får asyl, vil heller ikke få mulighed for at komme til Danmark. Men vil blive sendt til en af FN’s flygtningelejre.
- Danmark forpligter sig til gengæld til at tage kvoteflygtninge gennem FN-systemet.
- Reglerne for at få familiesammenføring skal strammes. Kravene til sprog, uddannelse, beskæftigelse og kendskab til Danmark skal skærpes. Især for den ægtefælle, der søger om at komme til Danmark.
- En hjemsendelsesreform skal sikre, at flere afviste asylansøgere sendes hjem. Bl.a. skal der oprettes en ny specialenhed ved politiet, og Danmark skal som hovedregel stoppe ulandsbistand til lande, der nægter at tage imod egne statsborgere.
- Der skal i højere grad indføres optjeningsprincipper til danske velfærdsydelser som f.eks. børnechecken.
Det er tvingende nødvendig å få skapt et flyktningsystem som er mer humant enn det vi har i dag, mener Fredriksen, og forklarer at det kommer flere flyktninger til Europa enn vi makter. Likevel hjelper vi ikke de fleste av verdens flyktninger. Et pill råttent system, som vi nylig omtalte det som.
Ta tilbake kontrollen
– Jeg vil gjerne tvinge oss dansker til å tenke oss om med vår innvandringspolitikk og gjøre det år for år. I dag er det jo ingen som tar ansvar for hvor mange mennesker som kommer hit. Jeg tror faktisk at danskene har et ønske om – jeg har selv et ønske om – at vi får tilbake kontrollen og våger å beslutte hvor mange som kan komme hit for at vi kan få integreringen til å fungere, sier Fredriksen til DR.
Socialdemokratiets asylreform har to formål:
Den skal gøre op med et system, hvor kun de heldige og de mest ressourcestærke af verdens flygtninge når frem til Europas grænser.
– Det nuværende asylsystem er brudt sammen. Rigtig mange mennesker mister livet på vej hen over Middelhavet, og hvis vi skal være ærlige overfor hinanden, så hjælper vi kun et fåtal af verdens flygtninge, når vi hjælper dem i Europa, siger Mette Frederiksen.
Men det handler i høj grad også om at kontrollere og begrænse adgangen til Danmark for ikke-vestlige udlændinge.
– Der er kommet flere til Danmark, og der er kommet flere til Europa, end vi har kunnet integrere på en god og ordentlig måde, siger Mette Frederiksen.
– Det er en enormt stor udfordring for sammenhængskraften i vores samfund og dermed for, om vi på sigt overhovedet kan have et velfærdssamfund. Det er derfor, vi fremlægger så stor en model, som vi gør nu, siger Mette Frederiksen.
Radikale tiltak
I januar fastslo Fredriksen og leder for Sosialistisk Folkeparti, Pia Olsen Dyhr, at det er nødvendig å gå mer radikalt til verks mot utviklingen av parallellsamfunn i Danmark. – Vi risikerer at det normale blir å gå med hijab på gymnas eller at innvandrerbarn aldri får de samme sjansene i livet som danske barn, sa Fredriksen.
Begge partiene lanserte flere forslag som er ment å demme opp for de de kalte en «av tidens største samfunnsutfordringer» som er et «problem som er langt større enn de fleste dansker aner».
Blant tiltakene er riving og/eller ombygging av eksisterende boligområder, men også tiltak direkte rettet mot undertrykkelsesmekanismer som finnes i deler av de ikke-vestlige innvandrermiljøene, som å få kvinnene ut av hjemmet og inn på arbeidsmarkedet, samt automatisk innskriving av ikke-vestlige barn i barnehager.
Fredriksen mener at omfattende tiltak er nødvendige fordi ønskelige endringer innenfra miljøene har uteblitt.
»Det kendetegner udviklingen, at vi lever mere adskilt end tidligere. Det, der sker i de parallelsamfund, som har fået lov at vokse frem, er en blanding af høj arbejdsløshed og høj kriminalitet, altså klassiske sociale problemer, samtidig med et voldsomt skred i værdisættet, der begrænser især nogle kvinder og børns udfoldelsesmuligheder. Derfor må man også se det her som en kamp for nogle menneskers frihedsrettigheder. Løsningen kommer ikke indefra, må vi erkende. Den bliver man nødt til at kæmpe for udefra, ellers sker der en underminering af vores samfund og den gensidige tillid, som er hele forudsætningen for, at du kan have et skattefinansieret velfærdssamfund.« ( … )
»Det vigtigste er, at bryde nogle af de undertrykkelsesmekanismer, der er i dele af indvandrermiljøer i Danmark. At få kvinderne – for nu at sige det lidt direkte – væk fra hjemmet og ud på arbejdsmarkedet og uddannelsesinstitutionerne. Og samtidig give børn med minoritetsbaggrund ligeså gode muligheder, som andre børn. Det er der to værktøjer til; det ene er et uddannelsespålæg, så man ikke længere skal kunne modtage en ydelse uden at gør noget til gengæld. Det andet er at få børn opskrevet automatisk til daginstitutioner,« siger Mette Frederiksen.
I likhet med en rekke samfunnsprofiler med ikke-vestlig bakgrunn, peker partileder Fredriksen på klanssamfunns tradisjonelle barneoppdragelse, som i mange tilfeller frontkolliderer med tilværelsen i moderne samfunn:
Derfor bliver samfundet nødt til at stille sig på den rigtige side, og det er selvfølgelig ikke at fastholde et syn på ligestilling eller børneopdragelse, som ikke er foreneligt med et moderne samfund.
Sosial kontroll
De siste årene har også flere fra innsiden av de aktuelle miljøene pekt på tradisjonell muslimsk og/eller æreskulturell oppdragelse som en sentral årsak til unge muslimers vanskeligheter i vestlige samfunn. I Danmark har for eksempel den dansk-libanesiske pedagogen Khaled Mustapha advart om fremveksten av motborgere i innvandrertette forsteder og at ikke-vestlige innvandrermiljøers oppdragelse, særlig av gutter, fungerer svært dårlig i samfunnet.
I tillegg akter Sosialdemokratene å kreve at asylsøkere/flyktninger som lever av offentlige ytelser forblir i bosettingskommunen de er tildelt i fem år, slik at de ikke flytter til innvandrertette områder. – Hvis vi ikke vil se en ytterligere etnisk oppsplitting av våre samfunn, er vi nødt til å regulere, forklarer Fredriksen, som mener at utviklingen med såkalte etniske gymnas i Danmark er helt katastrofal:
»Jeg betragter den udvikling, der i gang med etniske gymnasier i Danmark, som helt katastrofal. For det første har vi behov for at vores unge møder hinanden, og at vores uddannelsesinstitutioner afspejler det omkringliggende område. Desuden frygter jeg også for, hvad der sker på de gymnasier. Hvis du, som vi ser det visse steder, oplever gymnasier, hvor flertallet af de unge har ikke-vestlig baggrund, vil risikoen for social kontrol være meget, meget, meget større, end hvis det var ti procent af eleverne. Så kan dét at gå med tørklæde pludseligt blive det almindelige, eller dét ikke selv at kunne bestemme, hvem du gerne vil være kæreste med, og sådan synes jeg ikke det skal være.«
Fredriksen håper at alvoret er i ferd med å gå opp for danskene og at samfunnet begynner å forstå at de problemene som er forbundet med forskjellige verdier ikke bare løser seg selv – ikke engang over tid.