I april 2017 viste det danske Finansministeriets analyse «Innvandreres nettobidrag til offentlige finanser 2014», at ikke-vestlige innvandrere og etterkommere belaster statsbudsjettet med et underskudd på 33 milliarder kroner i året.
At indvandrer fra ikke-vestlige lande koster statskassen skyldes først og fremmest, at gruppen har en lavere tilknytning til arbejdsmarkedet. Kun halvdelen af de 25-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande er i beskæftigelse, mens det for personer med dansk oprindelse gælder godt 80 procent. Det skal dog bemærkes, at en stor del af udgifterne til indvandreres efterkommere skyldes, at mere end 80 procent af disse er under 25 år og derfor ikke i den traditionelt skattebetalende alder.
Analysen for 2015 viser at kostnadene for ikke-vestlig innvandring har økt til 36 milliarder danske kroner. Finansminister Kristian Jensen kaller utgiftene til innvandrere og etterkommere for «alarmerende».
Det er særlig den lave sysselsettingen blant asylsøkere, innvandrere og etterkommere som bidrar til underskuddet. Ifølge finansministeren er det hovedsakelig innvandrerkvinnenes manglende deltagelse på arbeidsmarkedet som fører til store underskudd.
Noen gode nyheter er det: siden andre kvartal i 2015 har 23 000 ikke-vestlige innvandrere kommet i en eller annen form for beskjeftigelse. Regjeringen mener at 225-timersregelen, lavere integrasjonsytelser og den nye grunnutdannelsen for asylsøkere har bidratt til å få flere ut på arbeidsmarkedet.
I samme periode har dansk økonomi dog bevæget sig mod højkonjunktur med et stigende BNP og dertil lavere arbejdsløshed, men det afviser finansministeren er forklaringen.
– Der er ikke andre steder, hvor man kan se et tilsvarende spring, siger han med henvisning til stigningen i beskæftigelsen blandt gruppen af ikke-vestlige indvandrere.
Finansministeriet anslår, at hvis ikke-vestlige indvandrere havde været i beskæftigelse i samme omfang som danskere i 2015, så ville statskassen have sparet 17 milliarder kroner.