Er du redd for dem?
«Jeg går en stor bue utenom dem, for jeg vet ikke hva de kan finne på. …»
Hvem er de? Er det innvandrere eller etniske dansker – eller begge deler?
«Det er kun indvandrere.»
Kvinnen i Brønshøj, København, som sier dette til danske BT, er tidligere fengselsbetjent og har sannsynligvis vært ute en vinternatt før. Men i gettoen i Bellahøjhusene i Brønshøj er de fleste beboerne livredde innvandrergjenger. Gjengene kan bestå av opptil 30 medlemmer. Aldersspennet deles i tre: 13 – 15-åringer, 18 – 19-åringer og de litt mer voksne. Folk flytter fra området, et pizzeria og en pølsebod har stengt virksomheten, voksne menn våger ikke å gå ut etter at de er kommet hjem fra arbeid.
BT har besøgt området ved Bellahøjhusene for at tale med flere beboere, der lever i konstant utryghed.
Senere i artiklen møder vi Susanne Jensen, der er blevet omringet, spyttet på og sparket efter af otte Brønshøj-drenge.
Begge navne i artiklen er opdigtede af hensyn til kildernes sikkerhed. De rigtige navne er redaktionen bekendt.
Søren Jakobsen stopper op. Han holder vejret.
Bag glasdøren for enden af kælderen står de.
»Der har vi dem igen. Det er de drenge der,« når han at sige, inden han få sekunder efter står ude foran kælderindgangen igen.
Øjnene flakker, og man kan næsten mærke hans puls, selvom han står et par meter væk.
Da BTs journalist spørger, hvad han føler, når han ser de drenge – om han bliver utryg – svarer han:
»Ja, det gør jeg. Er du sindssyg, jeg bliver bange. Fordi de ved, hvem jeg er. Jeg har jo smidt dem ud herfra før og ringet til politiet,« siger Søren Jakobsen.
Jakobsen sier videre at han føler seg som «fremmed i eget land», noe han «aldri» har gjort før. «Bevegelsesfriheten» er «absolutt hemmet».
Når Jakobsen møter gjengene kikker han bort.
«Når jeg møder dem, kigger jeg væk, fordi jeg ikke vil kigge dem i øjnene. De bliver jo provokeret af, at man kigger dem i ansigtet», siger han.
Team islam, eller gangsterislam, har altså tatt over gata.
Føler du, de her drenge er ved at tage magten I Brønshøj?
»Ja! Og det har jeg det ad helvedes til med. Jeg er pissebange.«
Og han er langt fra den eneste beboer i Bellahøjhusene som er livredd. Susanne Jensen, den tidligere fengselsbetjenten, forteller om naboer som har flyttet grunnet konstante trusler fra gjengene fordi de hadde meldt dem til politiet. Hun vil ikke stå frem i BT:
Hvorfor er du utryg ved at stå frem?
«Fordi jeg ved, de vil komme efter mig. Hundrede procent.»
Hvad kan de finde på?
«Så vil de slå mig ned, når de er samlet i gruppen. Og så er jeg fuldstændig færdig. Det er jeg ikke i tvivl om. Eller bryde ind i min lejlighed og rasere den, når jeg ikke er hjemme.»
Har noen liknende opplevelser fra boligområder i Norge, gi oss beskjed.