Mikael Jalving

Af en eller anden grund dukkede J.J. Cales signaturkorte numre op. Det er sådan, han skriver, Adam Holm, i denne bog om mennesker og skæbner uden at ville imponere eller tilpasse sig den hersende mening i vestlige medier.

Tenk tanken: Øst-Europa bygger en ny mur. Den norske forfatteren Hege Storhaug drister seg til å forutsi at vesteuropeerne neste gang vil bli fanget på den feile siden, skriver Jalving.

For et voksende antal mennesker, familier og klaner på den anden side af Middelhavet indebærer forandring at udskifte sit land, ikke sin regering, skriver Mikael Jalving.

Blindhet ved høylys dag, er Mikael Jalvings beskrivelse av den kreative klassens selvforståelse.

Gabet mellem forestillinger og virkelighed betyder ikke længere det store for postmoderne vesteuropæere, slet ikke for de karrierebevidste, skriver Mikael Jalving.

Som lamme får sidder vi og venter på at blive kørt ned af køretøjer fjernstyret af Koranen eller håber, at vi og vores går ram forbi, skriver Mikael Jalving.

De samme mennesker, der hylder forandring, når det gælder teknologi, kultur, økonomi og iværksætteri, afskyr forandring i den politiske verden og er de sande reaktionære, skriver Mikael Jalving.

Jeg tæller ikke længere angrebene og orker ikke at læse mere om den ene, den anden, den tredje araber, som sprænger vesterlændinge i luften eller kører dem ned med lastbiler, skriver Mikael Jalving.

Engang var socialisme noget med at forandre verden, i dag er den blevet indvendig og personlig. Følelser, kropslig varme og økomærket karma. Måske er det dens sidste chance, skriver Mikael Jalving.

Vi skal ikke være kolde, men varme. Glem revolutionen, nu gælder det relationen – forbindelsen mellem os og dem, der var her før, skriver Mikael Jalving.

Den nyindsatte franske præsident er i egen selvforståelse aldrig imod, men »en person, der er for«, og sådan nogle skal man nok ikke have høje forventninger til, skriver Mikael Jalving.

Vi er antropologiske optimister, men nødt til at tilsætte en vis dosis pessimisme eller realisme i vores omgang med hinanden, ellers ender vi som Macron eller Uffe Elbæk, skriver Mikael Jalving.

Britiske Douglas Murray siger det, vi ikke vil høre: Vi får for få børn og inviterer hele verden til Europa. Om et par generationer er Europa uigenkendelig, skriver Mikael Jalving.

Den tysk-amerikanske politiske filosof Hannah Arendt skriver om mellemkrigstidens migration på en måde, så at man ser linjerne til i dag – og forskellen, skriver Mikael Jalving.

Den pludselige og ukritiske fejring af Macron giver mindelser om fejringen af Obama. Makronen skal redde os fra Le Pen, sådan som Clinton skulle redde os fra Trump, skriver Mikael Jalving.

Det smukke og formidable land befinder sig i en dyb identitetskrise, men hvad franskmændene evner at gøre ved det henstår stadig i mørke, skriver Mikael Jalving.

Hvad vinen var for Roland Barthes, er globaliseringen for Sofie Carsten Nielsen, skriver Mikael Jalving.

En påskekrise er brudt ud i Socialdemokratiet og viser, hvor svært partiet har det med at gøre sig fri af sin egen historie i udlændingepolitikken, skriver Mikael Jalving.

Det er ikke pigmentering, der drøftes fra Gedser til Skagen, men konsekvenserne af 35 års akkumuleret indvandring – og udsigten til endnu mere, skriver Mikael Jalving.

Vesteuropa har aldrig nogensinde før oplevet en så massiv tilstrømning af mennesker med en helt anden kultur og religion end den almene, skriver Mikael Jalving.

Overalt i Vesteuropa blæser der nye vinde, og forklaringen er enkel: De sociale, økonomiske og kriminologiske konsekvenser af den hidtidige indvandring er slået igennem, skriver Mikael Jalving.

Lars Vilks Komiteen insisterede på normalitet og fri debat og uddelte sin ytringsfrihedspris til ukuelig syrisk forfatter, der forklarer, hvorfor arabisk storhed er blevet til muslimsk misere, skriver Mikael Jalving.

De sociale medier redder os ikke fra os selv, lige så lidt som bogtrykkerkunsten gjorde det. Vi er nøjagtig lige så syndige og paradoksale som altid, skriver Mikael Jalving.

Aarhus 2017 lagde i søndags scene til en både oplysende og sjov maratondebat. Men den konfirmerede også, at kristendom ikke længere er del af diskussionen om Danmarks fremtid, skriver Mikael Jalving.

Glem Trump for en stund. Spændingerne i Sverige handler om mere og andet end det og bliver også dansk virkelighed, hvis vi lader stå til, skriver Mikael Jalving.