Hege Storhaug, HRS
Definisjonen av en getto Danmark er et boligområde på over 1 000 eller 5 000 personer med en arbeidsløshet på 30 eller 40 prosent. Antallet slike områder har vært fallende siden 2005, men tall fra 2009 viser at pendelen har snudd kraftig: gettoområder har økt fra 25 til 45 områder, viser tall fra Socialministeriet. Eksperter mener det må settes kraftig lut inn raskt for å snu trenden:
Nå siste året snudde pendelen: der er 40 eller 30 procents arbejdsløshed i almene boligafdelinger med henholdsvis over 1.000 eller over 5.000 beboere.
I Danmark befinder 41.000 boliger og dermed cirka 120.000 borgere sig nu i en ghetto . Det er næsten en fordobling i forhold til sidste år.
Opgørelsen stammer fra Socialministeriet, der hvert år kortlægger de socialt belastede boligområder i landet.
Antallet har ellers været faldende siden 2005, men 1. januar 2010 steg de ramte boligområder fra 25 til 45. »Overraskende og dybt bekymrende«, siger Jørgen Nue Møller, der er tidligere formand for regeringens arbejdsgruppe mod ghettoisering, Programbestyrelsen.
»Pludselig er der 45 områder i landet, hvor omkring halvdelen af beboerne ikke har noget arbejde. Antallet af disse fattigdomsøer er blevet voldsomt forøget, og det understreger vigtigheden af at sætte effektivt ind mod ghettoisering nu«, siger Jørgen Nue Møller, adjungeret professor ved CBS, Handelshøjskolen i København.
En ghetto defineres ud fra, at der er 40 eller 30 procents arbejdsløshed i almene boligafdelinger med henholdsvis over 1.000 eller over 5.000 beboere.
Den eksplosive stigning kan, ifølge socialminister Benedikte Kiær ( K) og flere forskere, primært tilskrives den økonomiske krise; ledigheden rammer hårdest i de boligområder, som i forvejen har mange arbejdsløse.
Senere i oktober lancerer regeringen en ny strategi mod ghettoer. Og der er hårdt brug for flere penge i indsatsen, siger Jørgen Nue Møller. Han vurderer, at investeringen må fordobles til 4 milliarder årlige kroner: »Vi har brugt 2 milliarder i snit de seneste 25 år, og det har ikke forandret de kvarterer.Uden en sammenhængende indsats risikerer vi, at vi ikke får fat i de omkring 45.000 børn og unge, som bor i de udsatte områder. De taler ikke ordentligt dansk, de får ingen uddannelse og opbygger en fjendtlig holdning til resten af samfundet. Ved at lade stå til optrapper vi konfliktniveauet og mister samtidig en stor ressource«.
Både Jørgen Nue Møller og Hans Skifte Andersen, seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, er enige om, at det største problem er de utilpassede unge i de belastede kvarterer. Indsatsen skal skærpes for at få dem væk fra gaden og ind på uddannelserne. Derudover skal kvarterernes fysiske udtryk forbedres gennem byfornyelse og indfasning af flere aktiviteter inden for kultur, erhverv og uddannelse: »Det handler om at skabe status i et kvarter. For 100 år siden var Christianshavn det mest belastede kvarter i København – nu er det et af de mest attraktive.
Nordvest i København er det seks gettoområder, ifølge Politiken (papir 2.oktober). Samme dag melder Fyens Stiftstidende at Odense har fått en ny getto. Vollsmose har vært den mest omtalt, i tillegg er Solbakken og Dianavænget gettoisert. Nå er kvarteret rundt Højemarksvej ved Bolbro også er getto.
Da myndighetene og boligselskapene innførte nulltoleranse i Askerød-parken i Hundige overfor familier og personer som skaper konflikter eller begår kriminalitet, skjedde følgende: de aktuelle personene flyttet og fortsatte i samme fotspor i Køge. Man må undre seg: hvilke tiltak skal motvirke utviklingen?
Da myndighederne og boligselskabet sidste år for alvor indførte nul-tolerance i Askerød-parken i Hundige, kunne samme myndigheder se, at flere af de kriminelle blot rykkede til boligområder i Køge.
Det begyndte egentlig i Askerød-Parken i Hundige. Her har man indført en nul-tolerance over for familier, der generer eller begår kriminalitet mod bebyggelsens medarbejdere.
Nul-tolerancen er bl. a. gået ud over en far og en søn, begge med et efternavn, der i bebyggelsen er meget kendt, og hvis efternavn indtil for et par år siden lagde navn til en decideret kriminel gruppering, som af Rigspolitiet blev betegnet som værende på niveau med bl. a. Blågårds Plads Gruppen, Hells Angels og Bandidos. I dag hedder gruppen Bloodz, og den har fortsat rod i Askerød-bebyggelsen.
Syd for Askerød ligger Hundige Storcenter med områdets lokale Bilka-supermarked, og lige syd for storcenteret ligger en anden stor Hundige-bebyggelse, Gersagerparken.
Her har en anden kendt bande holdt til i årevis, nemlig Black Cobra.
De to bander har siden årtusindskiftet ligget i åben fejde, og flere gange har skuddene runget mellem blokkene i Askerød.
Men i 2009 begyndte en storstilet indsats i Askerød, der nok har signalementet af en ghetto , men som ikke står på regeringens liste over udsatte boligområder. Både Greve Kommune og politiet satte massivt ind. Der blev ansat syv gademedarbejdere, der har kontakten til de unge, som var tiltrukket af bandemiljøet, kriminalitet og stoffer.
Fra politiets side er man til stede hver eneste dag i bebyggelsen.
To dage om ugen er det nærbetjentene, resten af ugen og hen over weekenden er det en særlig patrulje, der har en arbejdsradius fra Hundige i nord til Køge i syd. Desuden er det lykkedes den særlige bandeenhed at få fængslet flere personer fra Bloodz og fra Black Cobra.
Den massive indsats i Hundige med nul-tolerance, udsmidning af en af de mest belastede familier, kombineret med politiets konstante pres, har i øjeblikket skabt ro i området.
Men nu ser det ud til, at nogle af problemerne blot er flyttet. Nemlig de ca. 20 km sydpå til Køge. Her er politiet dybt bekymret over udviklingen.
I forvejen er Hells Angels’ støttegruppe, AK81, i byen. Det samme er Bandidos og Bloodz. Nu er også Black Cobra kommet til.
De seneste måneder har man således set, at mange af de unge omkring især bebyggelserne på Nylandsvej og Parkvej/ Gymnasievej forsøges fi-sket af banderne, og man ser også, at de unge ser ud til at bide på krogen. Mens skyderierne og uroen i Hundige stort set er stoppet, er problemerne rykket videre til Køge, og uroen kulminerede foreløbig med drabet på den 22-årige Thimo Zevenberger, der i foråret blev offer for et såkaldt drive-by-shooting.
Som i Hundige ser det også ud til, at Køge er ved at være opdelt mellem Bloodz og Black Cobra. Sidstnævnte holder til i Parkvej/ Gymnasievej-kvarteret, mens Bloodz-folkene er set ved Nylandsvej. Det var netop på Nylandsvej, at Thimo Zevenbergen blev skudt, og politiet har sigtet flere Black Cobra-folk for drabet. I forbindelse med drabssagen valgte politiet i sidste uge at foretage en omfattende ransagning i kælderrum i Parkvej/ Gymnasievej-kvarteret, og her fandt politiet en pistol, et gevær, nogle luftbøsser, tændsnor, en detonator og nogle kraftige kanonslag, de såkaldte blålyn.
»Vi kan konstatere, at nogle af dem, der var aktive i Askerød, nu er aktive i Køge, og de blander sig med de unge og lokale kriminelle. Der har altid været grupper i Køge, som har haft vores interesse, men det er blevet meget mere markant, og vi taler om alvorlig kriminalitet med skyderier og fund af våben.
Vi ser på det med stor bekymring i øjeblikket,« siger Sten Skovgaard Larsen, chefpolitiinspektør ved Midt-og Vestsjællands Politi.
Det er uvist, om udviklingen i Køge skyldes presset i Askerød, eller om de kriminelle grupper blot har set nye rekrutterings-og forretningsmuligheder i Køge. Men ifølge politiet kan man se en næsten lige tidsmæssig linje, fra indsatsen fik effekt i Askerød, til problemerne begyndte i Køge.
En anden stor bekymring er, at Black Cobra, som er en af landets største indvandrerbander, i øjeblikket flirter kraftigt med Bandidos. Bandidos og Hells Angels balancerer i øjeblikket på kanten af en ny konflikt mellem de to rockergrupper. Ifølge flere oplysninger er Black Cobra tæt på at blive optaget som chapter i Bandidos i Køge, hvilket kan eskalere problemerne i de udsatte områder i byen yderligere.
»Vi har hørt det samme, og vi følger udviklingen intenst i Køge. Derfor er vi også beredt, hvis der er substantielt indhold i disse forlydender,« siger Kim Kliver, chef for Nationalt Efterforskningscenter, NEC, i Rigspolitiet.
Netop NEC følger i samarbejde med politikredsene udviklingen på bandeområdet, herunder hvor og hvem der rekrutteres til miljøet.
Helsingør har nå fem gettoområder, melder Fredriksborg Amts Avis (papir 2.oktober).
1.oktober rapporterte Fyens Stiftstidende fra ”parabolgettoen” ved Bøgetorvet i Vollsmose. Utrygghet i befolkningen, Bandidos og brente biler.
Bladene er på vej til at forlade grenene på træerne i Bøgeparken, der synes ganske tom på denne solbeskinnede sidste septemberdag i den omdiskuterede bydel, som nogle vil kalde en ghetto .
Middagsro ved Bøgetorvet
Den virker nu ikke så farlig, snarere død og doven som en jysk provinsby med en lille sportsbane samt et par butikker i nærheden.
Men bydelens historie fortæller noget andet. Onsdag bekræftede borgmesteren, at der er store problemer med kriminalitet omkring Bøgetorvet, der ligger lige ved indkørslen til Bøgeparken.
Denne torsdag ved middagstid virker området roligt, og der er ikke mange handlende på det lille butikstorv, der blandt andet tæller en grønthandel og en slagter.
-Det er fordi, vi er herude klokken 13. Så er der tomt.
Men efter klokken 15 og 16 kommer problemerne måske, siger Mohammed Mansour, byrådsmedlem for Socialdemokraterne og beboer i Bøgeparken.
-Jeg har boet i Bøgeparken i 24 år, og jeg kender meget til problemerne. Det er en samlet pakke, der skal løse dem, for det er ikke kun et problem, siger han, mens vi står på p-pladsen ved Bøgetorvet.
Mohammed Mansour har et godt kendskab til mange af bydelens beboere og forretningsdrivende, og han melder om en samlet stor modstand mod kriminaliteten i området.
-Beboerne herude tager afstand fra kriminaliteten, men dem, som bor her, føler sig trygge. Men der findes ballade herude, det skal vi indrømme og løse. Dem som ikke føler sig trygge, er flyttet et andet sted hen, siger han og peger på en række tomme lejligheder i boligkomplekset.
En af områdets forretningsdrivende kommer hen til os. Vedkommende vil ikke i avisen, men siger, at de mange kriminelle episoder i Bøgeparken er gået ud over forretningsdriften.
Handle i tryghed
Mohammed Mansour nikker genkendende.
-De stakkels mennesker, der arbejder her, vil gerne have, at borgerne kan komme frit, gå i tryghed og handle i deres butik, fortæller Mansour, der mener, at problemerne skal løses i fællesskab.
-Det er en fælles opgave at klare problemerne. Det gælder forældre, skole, boligselskaberne, politiet og politikerne.
Vi skal have nogle aktiviteter for dem, så de ikke bliver fristet af at lave ballade, fastslår Mansour flere gange under snakken.
Bandidos og brændte biler
En mørklødet mand i joggindragt kommer hen til os og spørger, hvad vi laver. Da han hører, at vi forsøger at finde ud af, om bydelen styres af kriminelle, siger han med et skuldertræk: -Den bliver styret af Bandidos -og går over mod en opgang, hvor en flok unge typer står og venter. Mens påstanden bliver hængende i luften.
Mohammed Mansour understreger igen, at langt de fleste beboere ønsker en tryg tilværelse i Bøgeparken.
-I går aftes blev der brændt en bil af herude. Det er beboerne kede af, og de spørger om, hvem der har gjort det.
Banditterne giver bydelen et dårligt ry. Nok er nok. Vi kan ikke tåle mere ballade i Bøgeparken, det skal stoppes, siger han.
I går aftes blev der brændt en bil af herude. Det er beboerne kede af, og de spørger om, hvem der har gjort det.
Banditterne giver bydelen et dårligt ry.
Groruddalen 2015?