Hege Storhaug, HRS
Ingen land i verden scorer høyere enn Danmark på tillit borgere imellom. Men tilliten blant Danmarks nye borgere er langt lavere enn blant danskene, og aller lavest er den hos etterkommerne. Dette viser en ny bred undersøkelse fra Integrationsministeriet.
Forskellen dokumenteres i en medborgerskabsrapport fra Integrationsministeriet, som har spurgt godt 1.000 personer af dansk oprindelse samt 3.500 indvandrere og efterkommere. 72 pct. af danskerne siger, at man kan »stole på de fleste«, mens 21 pct. svarer, at man ikke kan »være forsigtig nok«. Sløjere står det til med tilliden hos indvandrere, der har delt sig ligeligt mellem de to svarmuligheder. Og ringest er tilliden hos efterkommere, altså anden-eller tredje generationsindvandrere.
De fleste af dem mener, at man ikke kan være forsigtig nok.
Går man nærmere inn på resultatene, ser man at blant innvandrere er tilliten til fremmede – altså personer man møter for første gang – dobbelt så svak som hos danskene. En strek i regninga for de mange som i årenes løp har forfektet at danskene er fremmedfiendtlige?
Ser man på, hvem vi stoler eller ikke stoler på, er der størst forskel på danskere og indvandrere/ efterkommere, når det gælder personer, som man møder første gang.
Her er tilliden næsten dobbelt så høj hos danskere.
Samme resultat finner man når det gjelder tilliten til folk i nærområdet, til familien (!), andre innvandrere, og til personer med en annen religiøs bakgrunn. Er dette blant annet et islamofobi-apropos? Et tankekors hva gjelder den ”store familiekjærligheten og –omsorgen”? Spørsmålet er hvorfor det er slik:
Hovedsageligt fordi danskere er i deres helt egen liga, når det gælder tillid. Danskerne er det mest tillidsfulde folk i verden.
»Og det vil være meget at kræve, at folk, som kun har boet her i en generation, skulle være på samme tillidsniveau som danskere,« siger professor Ove Korsgaard, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole under Aarhus Universitet. Han har forsket i medborgerskab og mener, at den høje danske tillid hænger sammen med, at der er en stor »interaktion« mellem danskere. Altså at man har meget med hinanden at gøre, forklarer professoren. I foreninger, på højskoler og ikke mindst i folkeskolen.
Professorens forklaring er tynn: 2. og 3.generasjon har mindre tillit enn 1.generasjons innvandrere. Det går altså i nedoverbakke med tilliten tross at man er født i landet.
Når man går inn nasjonale grupper, ble jeg ikke overrasket over at iranere (antakelig flest med persisk bakgrunn) scorer bra, og langt bedre enn andre grupper fra den muslimske verden. Særlig de persiske iranerne utmerker seg generelt med en solid politisk og intellektuell bakgrunn før de flyktet fra ufrihet til frihet. Svært mange av dem var verdimessig assimilert da de ankom, og de har gått inn i majoritetsbefolkningen og på samfunnets fellesarenaer. Dette sier ikke professoren noe om. Han sier dette:
Ser man på under-grupper, er der højest tillid hos iranerne og mindst hos libanesere, som dækker over statsløse palæstinensere.
»De har en traumatisk historie og har ikke et sted på kloden, som er deres,« mener Korsgaard.
En tyrker har mer tillit til danskene enn til tyrkere. Heller ingen overraskelse, mener jeg, da tyrkere blant annet har bakgrunn i æreskultur preget av frykt og mistenksomhet.
I undersøgelsen kan man også se, at indvandrere har lidt højere tillid til danskere, end de har til indvandrere af samme oprindelse som dem selv. En tyrkisk indvandrer stoler altså mere på en dansker end på en anden tyrkisk indvandrer.
”Det er bemærkelsesværdigt,« udbryder Ove Korsgaard og kommer med et bud på årsagen: »I og med at danskerne har så stor tillid, kan det være det, der smitter af.« Som det gamle ordsprog siger: Smil til verden, og den vil smile til dig.
Den store forskjellen i tillit mellom dansker og (ikke-vestlige) innvandrere, kan også forklares med velstand utdannelse, heter det.
Professor Jørgen Goul Andersen, Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, har hjulpet med at udforme spørgsmålene i undersøgelsen. Han siger, at tillidsforskellen er kulturel, men det hører med, at tilliden stiger i takt med velstand og uddannelse, og her halter indvandrerne efter danskere.
At ”man kan stole på de fleste mennesker”, mener 50 prosent iranere i Danmark. I Iran mener kun 11 prosent det samme. Dette kom frem i den internasjonale tillitsundersøkelsen World Value Survey, og den ferske danske undersøkelsen er laget etter samme mal.
Jyllands-Posten 6.september, ikke på nettet.