En gjeng ungdommer har utsatt sogneprest Ulrich Vogel fra Tingbjerg Kirke i København for grov sjikane, etter at han påpekte at det ikke er riktig med all den hærverk og den utrygghet som ungdomsgjengene skaper. De brøt seg inn også inn i Vogels embetsbolig, der de knuste inventar og ødela sogneprestens personlige eiendeler. Flere av menighetsrådets medlemmer mener at det er innvandrergjenger i området som står bak, men de tør ikke sto frem i frykt for at de kan bli utsatt for samme behandling, melder Kristelig Dagblad.dk.
– Præsten har måske sagt nogle ting om, at det ikke kunne være rigtigt med al den hærværk og den utryghed, banderne skaber herude. Han turde sige det, som alle ved foregår, men som ingen tør sige noget om. Nu har man så lukket munden på ham. Vi er alle sammen utrygge, men vi tør ikke sige noget. Der er ingen ytringsfrihed i Tingbjerg, sier et medlem av kirkens menighetsråd, som ønsker at være anonym.– Jeg er ikke bange for at bo i området, men jeg ved godt, hvad der sker, hvis jeg begynder at råbe op, så er det mine ruder, der bliver knust, så jeg siger ikke noget, sier et annet anonymt medlem.
Et tredje medlem, også anonymt, forteller at foreldre er redde for at gjengene kan hevne seg på barna, hvis de står offentlig frem.
– Der har tidligere været sager med børn, der er blevet overfaldet. Den risiko tør ingen tage, siger det anonyme menighedsrådsmedlem.
Sjikaneringen av presten og hærverket på presteboligen er anmeldt til politiet, samtidig som menighetsrådet har annonsert presteboligen til salgs. De tror ikke noen andre prester heller tør å bo der.
De politiske reaksjonene er ulike. Dansk Folkepartis Søren Krarup vurderer om saken bør løftes opp til kirkeministeren.
– Det er rystende og endnu et eksempel på, hvor langt ud, det er kommet, når muslimske drengebander på den måde kan lykkes med at lukke munden på en præst og kujonere et helt menighedsråd. Det er lykkedes dem at ophæve ytringsfriheden i et helt lokalsamfund, og det er ganske enkelt ikke acceptabelt, sier Krarup.
Ledere av Folketingets Kirkeutvalg, Britta Schall Holberg (V), mener derimot at dette ikke er en sak for politikere, men for politiet.
– Det er en ganske ubehagelig sag, og det er utroligt, at folk kan opføre sig så groft, at en præst, der tilsyneladende har været afholdt i de 17 år, han har haft embedet, nu pludselig føler sig tvunget til at forlade sit sogn. Men der er tale om en enkeltsag, som først og fremmest er en sag for politiet og ikke for politikerne, sier Schall Holberg.
Københavns politisjef, Per Larsen, som ikke kjenner til denne konkrete saken, bekrefter at Tingbjerg i de siste årene har vært plaget av en guttegjeng, de fleste av dem innvandrere.
– Det er en lille gruppe hårdkogte rødder, der begynder at udvise bandeligenende tendenser. De har brændt containere af og kastet med sten mod politiet. Vi har dog ingen grund til at tro, at de skulle rette deres frustrationer eller vrede mod kristne symboler eller personer. Det er ikke en religionsproblematik, men en generel ungdomsproblematik, vi ser i Tingbjerg, sier Larsen.
Samtidig med dette, meldes det om at stadig flere brannkonstabler slutter i jobben. De orker ikke det psykiske presset som er et resultat at innvandrerungdoms herjinger.
– Vi er nu begyndt at opleve, at brandfolk finder et andet job, fordi de ikke længere kan overkomme det psykiske pres. Det er helt klart en ny tendens, som jeg i mine 21 år ved brandvæsenet ikke har set før. Det er et skråplan, at vi i nogen områder ikke kan passe vores arbejde i fred, sier Bjarne Petersen, som er faglig sekretær i brannkonstablenes organisasjon til B.T ifølge jp.dk.
Innvandrerungdommen kaster stein og flasker når brannkonstablene forsøker å utøve sitt arbeid. Sjikaneringen har bredd om i en rekke områder. Brannkorpset holder seg nå vekk fra visse områder, som eksempelvis Taastrup og Amager, hvis de ikke har politibeskyttelse.
Ildspåsettelser om natten på Nørrebro, nærmere bestemt Mjølnerparken, Blågårds Plads, Ishøj og Tingbjerg, er heller ikke uvanlig, men også her frykter brannfolkene at det oppstår enda mer bråk hvis de kommer inn.
– Hvis der er ballade, så venter vi på, at politiet kommer. Det kan brænde ind til juleaften. Vi kører simpelt hen ikke der ind, forklarer Petersen.
Problemene er ikke kun knyttet til hovedstadområdet. I bydelen Vollsmose i Odense samt Gellerup i Århus opplever brannkonstablene akkurat det samme. Selv i en mellomstor provinsby som Slagelse må brannfolkene la containere og mindre ting brenne ut, særlig i den nordlige del av byen, hvor innvandrerungdommene herjer mest.
På et nylig avholdt arbeidsmiljømøte forklarte viseberedskapssjef Søren Lundhild fra Slagelse brand og redning, at brannvesenet kan være nødt til bare å la mindre branner være, hvis der ikke er politi til å eskorte dem. Frustrasjonen skal være stor blant de ansatte i brannkorpset, fordi de ikke får utført sitt arbeide.
Men det er ikke bare de ansatte i brannvesenet som utsettes for sjikane. Også deres familier står i faresonen:
– Jeg er også blevet bekendt med, at nogen af ballademagerne i Slagelse tager billeder af brandfolkene og efterfølgende møder op hjemme hos dem. De bliver også truet, når de er ude at handle. Det er langt ude, at sådan noget kan ske i Danmark, sier Lundhild.