Hege Storhaug, HRS
Vi ble ikke overrasket over dagens nyhet fra Danmark om islamsensur i klasserommene. Ingenting ville være mer naturlig enn å vise Muhammed-tegningene for elevene når de historiske tegningene – som var det første tydelige tegnet på at islams makt også skal gjelde på ikke-islamsk territorium – skal til debatt blant elevene. Det mener forfatteren av boken Islamdebat, Allan Poulsen, men verken Poulsen eller forlaget ønsket å illustrere boken. Det er frykten for vold som redigerer undervisningen og undervisningsmaterial.
– Vi har fået en situation, hvor man kan blive nødt til at overveje, om der er noget, man bør være bange for at gøre. Det er noget helt nyt, som er opstået siden Muhammed-krisen, siger han.
– Det betyder, at undervisningen kan gå hen og blive mindre fri og mindre kritisk, end den bør være i et frit samfund som vores, siger Allan Poulsen.
Jyllands-Postens Flemming Rose, som kommer med bok 30.september om Muhammed-karikaturene, en bok det forventes vil skape betydelig debatt mener det langt fra bare er i skolene man merker islams makt, men i hele samfunnet som så dann. Poulsens sensurerte bok, som opprinnelig hadde tittelen Islams skyld?, mener Rose er bare ett av en rekke eksempler på selvsensur.
Hans situation er én ud af et enormt antal af eksempler på selvcensur. Vi ved, at der er folk, der er parate til at anvende vold på grund af billeder eller bøger, som de opfatter som krænkende. Det er pinligt og ubehageligt at indrømme, at man bøjer sig for vold og trusler. Men det er et problem, som skal frem i lyset. Derfor er det beundringsværdigt, at han ikke kalder sin frygt for hensyntagen, men bringer sine motiver frem i lyset,» siger Flemming Rose.
Sosialistene er på hugget og definerer sensuren som et ”meget stort problem”.
SFs uddannelsesordfører, Pernille Vigsø Bagge, kalder Allan Poulsens eksempel for et «meget stort problem».
«Det er helt uholdbart, at der er ting, lærerne ikke kan tale om. De fleste af os har en stærk holdning til religion, og det skal vi frit kunne drøfte. Det er en vigtig tradition på danske uddannelser, og det gode ved danske elever er netop, at de er gode til at stille kritiske spørgsmål,» siger hun.
Gadd vite hvordan det står til i Groruddalen etc. Det er bare et tidsspørsmål før barn med innvandrerforeldre blir i flertall. Hva vil fremtiden bringe? Er det ikke nettopp i skolen dannelsen formes og der det frie ordet pleies? Men hvilken lærer vil sette seg i en posisjon der resultatet kan bli voldsangrep?