Vold og overgrep

Henrettes i morgen?

Det ryktes at den iranske barnemoren Sakineh Mohammed Ashtiani henrettes i morgen for angivelig utroskap og medvirkning til mord av ektemannen sin. Internasjonalt press har utsatt henrettelsen etter dommen i 2007. Nå prøver en gruppe franskmenn nok en gang å bruke internasjonalt press for å redde kvinnens liv: de vil marsjere i protest fra den iranske ambassaden i Paris til EU-parlamentet i Brussel.

Hege Storhaug, HRS

Helle Merete Brix kommenterer Sakineh Mohammed Ashtianis skjebne og protestmarsjen for sappho.dk, der hun parallellfører den nå planlagte marsjen med den historiske marsjen i Frankrike i 2003, der unge kvinner med innvandrerbakgrunn marsjerte gjennom Frankrike i 2003 i protest mot vold og overgrep mot dem i gettoene:

Sagens forløb har hele vejen igennem været dramatisk. Og den 10. oktober blev Sakines søn Sajjad Ghaderzadeh, der kæmper for sin mors frifindelse, arresteret sammen med hendes advokat, Houtan Kian og to tyske journalister.

Protestdemonstrationer

Organisationerne One Law for All og Stop Stoning Now har gjort et stort arbejde for at henlede verdens opmærksomhed på sagen. Der har været afholdt protestdemonstrationer i både USA og Europa. En lang række skribenter, menneskerettighedsaktivister med flere har underskrevet åbne breve som protest mod den bebudede henrettelse. Også Sapphos redaktør Katrine Winkel Holm samt undertegnede har skrevet under. Bestyrelsesmedlem i Trykkefrihedsselskabet, Firoozee Bazrafkan, følger sagen på sin blog på Jyllands-Posten.

Vil en sådan march nytte? Vi ved det ikke. Men sikkert er det, at den opmærksomhed, som både denne sag samt andre sager har vakt, er noget de iranske myndigheder ikke bryder sig om.

Det er svært at høre om denne march uden at have en anden march i tankerne: Den march, som seks unge kvinder og to unge mænd fra de franske ghettoer foretog gennem Frankrig i 2003. I spidsen for marchen stod Fadela Amara, der i dag er juniorminister i Sarkozys regering. Her var det ikke en sag om stening i Iran, men om den franske republik, der vendte ryggen til immigrantdøtrenes meget vanskelige forhold i de franske ghettoer.

Hverken ludere eller underdanige

Særligt to sager havde vakt demonstranterne: Gruppevoldtægten af den nu afdøde Samira Bellil, der beskrev dette afstraffelsesfænomen i bogen “Dans l`enfer des tournantes”. (I gruppevoldtægternes helvede). Samt mordet på den kun 18-årige Sohane Benziane, der blev brændt ihjel i 2002 af en jævnaldrende dreng for at have overtrådt ghettoens regler.

Fadela Amaras march blev en stor succés. Ud af marchen voksede organisationen “Ni Putes ni soumises” (Hverken ludere eller underdanige), der arbejder for at forbedre forholdene for unge kvinder i immigrantområderne i Frankrig. Lad os håbe, at også denne aktuelle march vil få held med sit formål: At redde Sakinehs liv.