”De kan ikke vinde over os, men vi kan tabe til dem”
(København) Af Helle Merete Brix, for HRS
Den tyske forfatter Henryk Broder er i dag kendt over hele den vestlige verden som en skarp og polemisk debattør og kritiker af ikke mindst islams indflydelse på de europæiske samfund og Europas forhold til Israel. Broder er forfatter til en lang række bøger, senest “Hurra, wir kapitulieren” i 2006 og “Kritik der reinen Toleranz” i 2008. Broder skrev i mange år for Der Spiegel. For en uge siden skiftede han arbejdsgiver, og i dag skriver han for Die Welt.
Broder har netop været et par dage i Danmark for blandt andet at interviewe Trykkefrihedsselskabets formand Lars Hedegaard samt tegneren Kurt Westergaard og Jyllands-Postens udlandsredaktør Flemming Rose. HRS mødte ham til et interview om islam-og integrationsdebattens tilstand i Tyskland med mere.
Tysklands kansler Angela Merkel (CDU) udtalte sidste år blandt andet, at multikulturen har fejlet. Har Merkel en reel forståelse af hvilke problemer Europa står i med hensyn til islam-og integration? Merkel forstår glimrende problematikken. Hun er et velbegavet menneske. Hun er naturligvis begrænset af politikkens regler, og hun skal operere inden for disse grænser. Jeg mødte hende kort efter hun blev kansler og havde en udveksling af synspunkter med hende. Jeg ved for eksempel at hun læser mine bøger, og at hun læser Ayaan Hirsi Alis bøger.
Man kan kritisere Merkel for, at hun ikke tager ikke et meget klart standpunkt i den offentlige debat. Men hun er politiker. Og Merkel gav prisen til Westergaard. (Merkel holdt i september 2010 hovedtalen på en konference i Potsdam ved Berlin, hvor Westergaard modtog den såkaldte M100-mediepris, red.). Hun blev groft angrebet og overfaldet i medierne for det. Men hun gjorde det.
I efteråret 2010 måtte Thilo Sarrazin forlade sin post som bestyrelsesmedlem i Bundesbank på grund af sin indvandrings- og islamkritiske bog «Deutschland schafft sich ab». Hvordan ser du på debatten om Sarrazins bog i Tyskland?
Vi var ganske få mennesker, der forsvarede ham: Den tidligere formand for tysk industri Hans Olaf Henkel, juristen Arnulf Baring, sociologen Necla Kelek og forfatteren Hamed Abdel-Samad og måske en eller to konservative derudover. Kelek er en særdeles modig og begavet kvinde. Hun præsenterede Sarrazins bog ved en pressekonference og holdt key note speech ved samme lejlighed.
Jeg har selv oplevet at måtte rejse mig i en debat, hvor alle angreb ham og sige: “Dette er en fuldstændig overfladisk debat.” Sarrazin lagde blot problemet på bordet, han talte om, hvad mange mennesker vidste. Medierne prøvede at gøre ham tavs.
Men i dag er stemningen vendt. Sarrazin-sagen har affødt en god debat. Sarrazin ignorerede debattens rammer og sagde, hvad han mente. Tyskland er langsomt blevet modent med hensyn til at kunne debattere disse spørgsmål.
Hvordan var reaktionen på Sarrazins bog fra de muslimske samfund?
Der var meget få reaktioner fra de muslimske samfund. Forleden skrev en ung muslimsk kvinde en lang artikel i Frankfurter Algemeine forleden for at bevise, at Sarrazin ikke havde ret. Det tog hende altså omkring et halvt år at reagere. Det var den mest prominente reaktion. Muslimerne er naturligvis imod Sarrazin. Men de deltager ikke i den offentlige debat. Bortset fra, når der er brug for en muslimsk stemme i debatten, så inviterer man måske formanden for et muslimsk råd eller sådan.
Der er en forfærdelig mangel på intellektuelle tænkere fra det muslimske miljø. Hamed Abdel-Samad havde sit livs store øjeblikke. Han er fremragende, men han inviteres ikke fordi han er fremragende, men fordi han omtrent er den eneste islamkritiske muslim i Tyskland. At han kunne optræde på TV omtrent hver eneste dag, mens debatten kørte, viser manglen på intellektuelle fra det muslimske miljø i Tyskland.
Hvordan positionerer en feminist som for eksempel Alice Schwarzers sig i debatten? (Tysklands mest kendte feminist, red.) Schwarzer var jo i Teheran kort efter revolutionen i 1979 og hun har talt og skrevet kritisk om tildækning af piger og kvinder?
Jeg stoler ikke på Schwarzer. Jeg anser hende for at være opportunistisk. Hun peger på væsentlige kritikpunkter af islam, men det er altid inden for en ramme af feministisk politik. Hun ville aldrig gå ud og tale om begrænsninger i indvandringen og den slags. Synspunktet synes at være, at hvis de blot ikke slog kvinderne, ville alt være ok med islam.
Skriver du på noget nyt i øjeblikket?
Jeg skal netop i gang med en ny bog. I titlen indgår ordet erindringer. I Tyskland holder man meget af erindringer. Tyskerne bekæmper Hitler, men ikke Ahmadinejad. Det er nemt at bekæmpe Hitler, for du vinder altid. Bogen handler om Tyskland og Israel, som nu er blevet et naziland for Tyskland. Tyskerne projiserer deres egne problemer over på Israel.
Er du pessimist eller optimist med hensyn til udviklingen i Europa?
Det afhænger af mit humør og af tidspunktet på dagen. Lige nu er jeg pessimist. Jeg har lige læst i Copenhagen Post, at der senere på måneden skal være et møde arrangeret af Hizb ut-Tahrir, der opfordrer til drab på danske soldater i Afghanistan. Mødet skal foregå i Det Kongelige Biblioteks lokaler. Mindre kan man åbenbart ikke gøre det. Der er intet ønske om at stoppe Hizb ut-Tahrir i København.
Samtidig skal Trykkefrihedsselskabets formand Lars Hedegaard i retten anklaget for hate-speech. Hizb ut-Tahrir derimod kan frit mødes og agitere for voldelig modstand mod soldaterne og endda afholde mødet på Det Kongelige Bibliotek.
Jeg holder utrolig meget af det åbne og frie danske samfund. Men dette er selvmord. Man kunne lige så godt opfordre danskerne til at begå kollektivt selvmord. Det er hurtigere.
Europæerne, tyskere, hollændere med flere forstår ikke, at du ikke kan bruge dine regler over for folk, der ikke respekterer dem. Her må man være stærk, rå, på en civiliseret måde. Vi reagerer fuldstændig assymetrisk.
Der er en meget dygtig fodboldspiller og fodboldcoach i Holland, hvis hold engang spillede mod nogle, de anså for svage. Holdet tog ikke modstanderne alvorligt. Denne fodboldcoach samlede spillerne og sagde: “De kan ikke vinde over os. Men vi kan tabe til dem.” Europa står i samme situation.