Publisert i jp.dk, gjengitt her med forfatterens tillatelse
Ralf Pittelkow, politisk kommentator
Grænsedebat og Grækenland viser en farlig afstand mellem EU og den virkelighed, borgerne oplever.
Torsdag-fredag holder EU topmøde om to store emner: Det ene er Grækenland, euroen og fremtidens økonomiske styring. Det andet er Schengen-samarbejdet og grænsekontrol.
Dybest set handler begge sager om EU’s forhold til nationalstaterne.
Det erklærede mål med EU er ”en stadig snævrere sammenslutning mellem de europæiske folk”.
Metoden til at nå dette mål har altid været, at man fra oven satte gang i et konkret samarbejde. Det ville så knytte landene tættere sammen, og dermed var vejen banet for yderligere samarbejde, har filosofien været.
Alvorlig krise
Men denne metode er blevet kørt så langt ud i forhold til euroen og grænsekontrollen, at den er havnet i alvorlig krise.
Man tog Grækenland med i euroen, selv om landet slet ikke var rustet til det (ydermere svindlede grækerne med deres tal). Håbet var, at euromedlemskab ville få græsk økonomi til at ligne resten af EU. Det håb ligger nu i ruiner.
Samme historie med Schengen. Ved at fjerne grænserne ville man give borgerne en følelse af, at de mere og mere blev EU-borgere, mens deres nationale borgerskab trådte i baggrunden.
Visionen var så at sige, at borgerne ville suse over de gamle grænser med 110 km i timen og Europa-hymnen på deres læber
Angreb på fælles EU-identitet
Når Danmark har mødt hård kritik for sin ny grænsekontrol, skyldes det frem for alt, at man ser den som et angreb på denne fælles EU-identitet.
Man kommer ganske vist med mere praktiske argumenter for, at det danske skridt er forkert. Men disse argumenter smuldrer mere og mere.
Man har hævdet, at en øget grænsekontrol intet hjælper i forhold til den grænseoverskridende kriminalitet.
Men en særlig dansk toldkontrol i 2011 og 2009 gav væsentlige fangster af narko, hvortil kom menneskesmugling og tyvekoster (JP 21.6.). Det er logik for perlehøns, at national kontrol opfanger en del.
Permanent toldkontrol
Man har hævdet, at ingen andre EU-lande har en permanent bemandet toldkontrol.
Men de svenske toldere er praktisk talt altid ved Øresundsbroen, og ifølge andre landes toldmyndigheder findes lignende eksempler hos dem.
Jo,jo, har man så sagt, men de har i hvert fald ikke faste toldanlæg, og de kontrollerer kun folk dér, hvor de allerede er nede i fart (broer, færger).
Men Tyskland har krævet et fast toldanlæg ved Femern-broen (JP 21.6.) Og en vaks reporter fra TV2 fortalte forleden fra Saarlandet, at Tyskland tvinger bilisterne ned i fart ved grænsen (19-Nyhederne 21.6.).
Støtteerklæringer fra tyskere
Man har hævdet, at grænsekontrol ødelægger turismen, herunder sommerhusudlejningen.
Men de store udlejningsbureauer har ikke mærket negative konsekvenser. En bureaudirektør erklærer ligefrem, at mange tyske gæster støtter grænsekontrollen, fordi de er trætte af kriminalitet (jv.dk 16.6.).
Dette indtryk bekræftes, når man læser tyske aviser, som har bragt adskillige støtteerklæringer fra almindelige tyskere.
EU’s reaktioner forholder sig meget lidt til den konkrete situation ved grænserne. De handler mere om forsøget på at skabe en europæisk identitet fra oven. Et forsøg, der er gået for langt og derfor er i krise.
Grænsedebat og Grækenland viser en farlig afstand mellem EU og den virkelighed, borgerne oplever.
Topmødets to temaer er økonomi og Schengen. Men et tredje tema hører med: EU mangler jordforbindelse.