| | HRS - Forsiden | Om rights.no | Om HRS | Kontakt HRS | Bli HRS - venn i dag ! | In English | Lenker | Anbefalt litteratur | Nettstedskart | | |
| Her er du: HRS - Forsiden > SKRIBENTEN > Arkiv > Sløret - islamisternes krigsmaskine | |
|
VIKTIGE SØKEOPPLYSNINGER! |
Publisert 1. juli 2005, Human Rights Service © Sløret - islamisternes krigsmaskine |
|
Af Helle Merete Brix, journalist og forfatter
Djavann, der er antropolog og forfatter er født i Iran for 37 år siden. Hun bor i dag i Paris. Hun kom alene til Vesten, på flugt fra Ayatollah Khomeinis styre, den Khomenini, der gjorde de iranske kvinder til andenrangsborgere i deres eget land og udtalte, at han ville eksportere den sande islam til hele verden. Det er tydeligvis hvad der er sket, har Djavann tidligere udtalt i et interview. I Frankrig har Djavann skabt sig et navn som en varm forsvarer af sekulære værdier. Hun har tidligere udgivet bogen Bas le Voiles! (Ned med sløret), der blev et væsentligt indlæg i diskussionen om sløret, og i dag har Frankrig indført forbud mod at bære hovedtørklæde i skoler og gymnasier. Tidligere i år var Djavann med til at rette opmærksomheden mod den vold, der i stigende grad rammer hvide franskmænd, senest demonstrerende gymnasieelever i Paris i marts. Djavann underskrev en appel, der fordømmer "ratonnades anti-blanc" ( rascistisk straffeekspedition rettet imod hvide) sammen med seks andre franske kulturpersonligheder, heriblandt filosoffen Alain Finkelkraut, filminstruktøren Elie Chouraqui og forskeren Pierre-André Taguieff. I Que pense Allah de l`Europe? videregiver Djavann sine overvejelser om islamismen. Bogens titel er også bogens åbningsreplik: "Hvad tænker Allah om Europa?" Ja, hvad tænker Allah om islamisme, om terrorisme? Om de mænd og de mullaher, der proklamerer at tale i hans navn? Inden Djavann på den kun 55 sider lange bogs sidste sider giver os sit svar, undersøger hun nøje, hvad der ligger bag islamisternes strategi. Hun beskriver Europa som "islamisternes ideelle laboratorium". I de europæiske lande kan de målrettet arbejde for at indføre egne regler i det offentlige rum, i skolen og på universitetet, hvad angår seksualitet, ægteskab m.m. De europæiske lande er under pres fra et system, der ikke anerkender den verdslige stat. Tværtimod, påpeger Djavann, udnytter islamisterne gerne de enkelte europæiske landes juridiske appelinstanser i sager der angår den islamistiske ideologi, og islamisterne tøver heller ikke med at benytte sig af de fælles europæiske appelinstanser, hvor de finder det nødvendigt. For Djavann er tildækning symbolet på denne ideologi, der står for anti-integration, fornægtelse af vestlige værdier, kvindernes frigørelse og lighed imellem kønnene. Og antisemitisme. Men islamismen kommer opfattelsen af jøderne som urene, ligesom kvinderne, der må tildækkes for ikke at bringe mænd i uføre og ødelægge det islamiske samfund. Djavann punkterer myten om det "uskyldige slør". Der har aldrig været et slør, der ikke kendetegnede kvinden som underordnet manden. Sløret understreger den underordnede status, som kvinden har fra fødsel til død ifølge de islamiske love. Hun får status af objekt. Sløret er et pornografisk symbol, der reducerer kvinden til et kønsorgan. Men Djavann afviser, at islamisternes krav om at kvinder skal dække sig til først og fremmest er et spørgsmål om kvindens dyd. De iranske mullaher fandt for eksempel hurtigt en måde at legalisere prostitution på, ved at tillade det midlertidige ægteskab, der kan vare ti minutter, en time, en dag...... Tildæknings fremmeste formål er at understrege kvindernes handelsværdi. De tildækkede kvinder er en vare, der kan handles med, af muslimske ægtemænd, af muslimske brødre og af muslimske fædre. Tildækningen signalerer, at disse kvinder kun kan erhverves af muslimer og de, der aspirerer til at blive muslimer. Hvor islam kan eksistere uden kvindernes slør kan islamismen ikke eksistere uden det: At bære sløret er "emblemet, flaget og nøglen til det islamistiske system". Islamisternes ikke-muslimske støtter forstår tildækning som et individuelt valg, men glemmer de mange piger og kvinder, der presses til at bære det i Europa i dag. I Iran var valget let, for det var, som Djavann påpeger et valg imellem "sløret eller døden". Djavann understreger systematikken i islamisternes tørklæde-strategi. Hvor tørklædepigernes støtter gerne interesserer sig for de enkelte pigers motivation til at bære det, burde de interessere sig for den bagvedliggende systematik. Som Djavann også har fremhævet i interviews, fremsætter islamisterne ofte deres krav på samme tid over store dele af Europa. Islamismen er en imperialistisk ideologi. Det kollektive råb "Allah Akhbar", der begyndte som en brummen i de iranske byer og førte til revolutionen i 1979 er en politisk manifestation, der signalerer erobring af et territorium. Når "Allah Akhbar" lyder i dag i de europæiske byer er det et signal om, at islamisterne har fået fodfæste i Europa. Her genopliver de myten om islam som fædrelandet, og her arbejder de på at skabe en islam renset for de forskellige muslimske landes kulturelle særpræg (medmindre det i visse tilfælde strategisk betaler sig for islamisterne at tale positivt om forskellighederne), en muslimsk nation i Europa, kontrolleret af islamisternes ideologi. Udbredelsen af sløret, tildækningen af kvinderne er konstrueret for at overbevise og intimidere de muslimer, der ønsker at frigøre sig fra dette system og denne ideologi. Sløret er en krigsmaskine, konkluderer Djavann. Det var i Iran, at islamisternes krigs-strategi blev udviklet, og Djavann minder i bogen også om et af de iranske islamisters første attentater, begået før de vandt den egentlige magt i landet: Mordet på mere end 400 iranere i biografen Rex. Disse iranere havde set med islamisternes øjne begået en alvorlig forbrydelse, nemlig at besøge et så uhelligt sted som en biograf under ramadanen. Da Djavann udgav bogen Bas les Voiles! (Ned med sløret) tilkendegav kritikere af bogen, at de fandt den interessant og var berørte af den, men at Djavanns bog handlede om iranske forhold. Men slør og tørklæder i Frankrig, det var en anden sag! Det er også strategien for for eksempel den store islamiske paraplyorganisation, UIOF, (Unionen af islamiske organisationer i Frankrig) der afviser at den islam, de promoverer har at gøre med islam i Afghanistan eller Iran: "Vi er ikke i Iran, vi er ikke i Iran, vi er i Frankrig" lyder et slagord for organisationen. Djavann undrer sig over de europæere, der ikke kan gennemskue islamisternes retorik og strategi, og som forsvarer tildækning af kvinder. At forsvare er at beskytte, og også at promovere sløret, hævder hun. Hun undrer sig over diskursen hos europæiske intellektuelle, der forsvarer muslimers ret til at gå tildækkede ud fra begreber som "retten til forskellighed", "religiøs frihed" og "individuel frihed". Og hun afviser skarpt de, der vel i ønsket om at provokere har fremført, at når man kan tolerere afklædthed og piercing i et samfund, hvorfor så ikke sløret? Som Djavann udtrykker det: Man har endnu ikke hørt om en regering, der med Kalashnikov i hånd, tvinger alle kvinder i et land til at gå afklædte, sommer eller vinter. Så hvad tænker Allah om Europa? Jeg tror, skriver Djavann, at Allah, hvis han eksisterer tænker at det må være på tide, at Europa ikke blot spørger sig selv ud om sine nederlag og sine fejl, men også om sin tilknytning til demokratiet, til social retfærdighed og om hvor grænserne går for, hvad der kan tolereres og hvad der ikke kan tolereres. Kilder: Chadortt Djavann: Que pense Allah de l`Europe? (Gallimard, Paris, 2004)
|
|
|
<< >> |
|
| Human Rights Service (HRS) Møllergata 9, 0179 Oslo - Norge Tlf: (047) 22 33 80 00 [email protected] © HRS 2002 - 2005 | |
Iranskfødte Chadortt Djavann er ikke et kendt navn i Skandinavien. Men Djavanns seneste korte essay hører til en af de mest betydningsfulde bøger, der er udkommet i Europa i disse år med fokus på islamismen. I bogen Que pense Allah de l`Europe? (Hvad tænker Allah om Europa?) giver hun en ubarmhjertig analyse af, hvilken betydning den kvindelige tildækning har i islamisternes kamp mod europæiske værdier. Sløret er slet og ret en krigsmaskine, konkluderer Djavann.