| HRS - Forsiden | Om rights.no | Om HRS | Kontakt HRS | Bli HRS - venn i dag ! | In English | Lenker | Anbefalt litteratur | Nettstedskart |
Her er du: HRS - Forsiden > Islam > Vi ved for lidt om muslimske værdier

VIKTIGE SØKEOPPLYSNINGER!
Søk i rights.no

Av Karen Jespersen

Der er brug for en dyberegående undersøgelse af muslimske indvandreres værdier. En tysk undersøgelse gav opsigtsvækkende resultater.

De fire muslimer med indvandrerbaggrund, der udførte terrorbombningerne i London, blev betragtet som helt almindelige unge mennesker. Men de viste sig at være særdeles fjendtligt indstillet over for Storbritannien og den vestlige verdens værdier. Gennem længere tid havde de været i gang med ekstremistisk virksomhed. Men deres tilforladelige ydre fremtræden var nok til, at de blev opfattet som velintegrerede.

De fire unge selvmordsbombere kan ikke betragtes som repræsentative for flertallet af muslimske indvandrere. Langt de fleste muslimer i Storbritannien og i andre lande tager afstand fra drab i islams navn. Men det ændre ikke ved, at opfattelsen af de fire unge mænd er udtryk for et meget overfladisk syn på, hvad integration vil sige.

Men også mere generelt har vurderingen været præget af stor overfladiskhed. I forbindelsen med terrorbombningerne har vi gentagne gange fået at vide, at de står i skærende kontrast til det ellers så velfungerende multikulturelle Storbritannien. Men realiteten er, at en række målinger tyder på, at virkeligheden er en helt anden. For eksempel viste en måling fra november, at mindre end halvdelen af britiske muslimer følte en stærk tilknytning til Storbritannien. Og under halvdelen sagde ja til, at der ikke er nogen alvorlig modsætning mellem islamiske værdier og det at være en god britisk statsborger. (Financial Times 16./17. juli)

I Danmark har den offentlige debat været præget af den samme mangel på indgående kendskab til forholdet mellem muslimske indvandreres værdier og centrale værdier i det danske samfund. Også herhjemme er der nogle kendsgerninger, der burde gøre os nysgerrige for at få mere at vide. Det drejer sig for eksempel om en undersøgelse lavet af meningsmålingsinstituttet Catinét i 2003. Her sagde kun 17 procent af indvandrerne og deres efterkommere, at de ”fuldt ud” eller ”rimeligt meget” følte sig som danskere. Næsten halvdelen – 47 procent – svarede, at de ”slet ikke” eller kun ”meget lidt” følte sig som danskere.

Nu er der måske nogle, der vil indvende, at indvandrerne svarede sådan, fordi de oplevede, at de ikke var integrerede i det danske samfund. Men det er ikke rigtigt. Hele 56 procent svarede, at de var godt integrerede. Kun 13 procent syntes, de var dårligt integrerede. Undersøgelsen peger på, at en bedre levestandard er tilstrækkeligt til, at føle sig godt integrerede. De fleste danskere vil nok mener, at der skal mere til for at tale om vellykket integration. Men kendsgerningen er altså, at der er forskellige opfattelse. Og de holdninger, der ligger bag, ved vi ikke meget om.

En af de få, der er kommet et spadestik dybere og har afdækket markante forskelle i værdier, er kulturpsykologen Kirsten Damgaard. Hun lavede i 1999 en undersøgelse af udvalgte miljøer for at afdække unge muslimers syn på seksualitet. Den kvalitative undersøgelse, der var bestilt af foreningen Sex & Samfund, skulle bruges til at forbedre seksualundervisningen af unge med anden etnisk baggrund.

Undersøgelsen viste med mange konkrete iagttagelser, at en betydelig del af de unge muslimske mænds syn på kvinder havde rod i den muslimske kulturkreds’ patriarkalske og autoritære strukturer. Kvinderne blev for eksempel betragtet som mændenes ansvar og deres mødom skulle være intakt, når de blev gift.

Undersøgelsen kunne have været et mere realistisk udgangspunkt for en indsats i forhold til de mange utilpassede drenge og unge mænd med indvandrerbaggrund. Men alene omtalen af undersøgelsen vakte så meget debat, at Sex & Samfund valgte ikke at offentliggøre den. Den kan nu lånes på biblioteket hos Kvinfo.

Siden er der ikke sat penge af til egentlige undersøgelser. Ikke før nu hvor regeringens Tænketank for bedre integration har besluttet at lave en undersøgelse af indvandrernes og deres efterkommeres tilslutning til grundlæggende værdier og normer i Danmark. Professor Peter Gundelach er netop blevet udpeget som den, der skal lede undersøgelsen.

Det er vigtigt, at vi får flere af den slags undersøgelser. Men det er også vigtigt, at disse undersøgelser stiller de rigtige spørgsmål. Det skal ikke bare være spørgsmål, der tager udgangspunkt i en dansk begrebsverden, så man blot får nogle mere eller mindre høflige svar om det, vi andre gerne vil have indvandrerne til at tale om. Det skal være spørgsmål, der bygger på en forståelse for det, der optager indvandrerne, og er vigtigt for dem.

Et af de få eksempel er fra Tyskland, hvor en gruppe unge med tyrkisk baggrund blev stillet over for en række udsagn.

Et af dem lød: ”Man skal indrette sit liv efter Koranen. Man skal afvise reform og modernisering af troen og gå ind for en guddommelig orden”. Et flertal erklærede sig ”fuldstændig enige” eller ”enige” i dette.

Et andet udsagn lød: ”Selv om man lever her (altså i Tyskland), skal man ikke tilpasse sig den vestlige levevis for meget, men snarere rette sig efter islams lære.” Et klart flertal var ”fuldstændig enige” eller ”enige”.

Et tredje udsagn: ”Vi kan ikke føle os som tyskere, fordi vi ikke hører til blandt dem.” Et massivt flertal var ”fuldstændig enige” eller ”enige”. Undersøgelsen kan læses i Wilhelm Heitmeyer, m.fl.: Verlockender Fundamentalismus, Suhrkamp 1997.

Vi ved ikke om svarene ville blive de samme i Danmark. Men det ville under alle omstændigheder være interessant at få at vide, hvordan svarene på sådanne spørgsmål ville lyde. I den tyske undersøgelse afdækkede spørgsmålene nogle værdier, som er dybt problematiske for integrationen. Man kan håbe at det samme ikke bliver tilfældet i en dansk undersøgelse. Men det er under alle omstændigheder vigtigt at stille den type spørgsmål, hvis vi skal have et realistisk udgangspunkt for integrationen. Som det er i dag har vi brug for meget mere viden om muslimske værdier.

[email protected]

Human Rights Service (HRS) Møllergata 9, 0179 Oslo - Norge Tlf: (047) 22 33 80 00 [email protected] © HRS 2002 - 2005