|
Publisert i Berlingske Tidende 24. februar 2006. Gjengitt her med forfatterens tillatelse.
Af Karen Jespersen
Når Socialdemokrat-formanden taler om at forstå ”folk ude ved kakkelbordene”, får man en del af forklaringen på partiets dårlige meningsmålinger. Moderne, folkelige vælgere har både i bogstavelig og i overført forstand forladt kakkelbordene.
Krisen om Muhammed-tegningerne har fået mange vælgere til at tage deres gode tøj og gå fra Socialdemokraterne. En stribe meningsmålinger viser en historisk lav tilslutning på et par og tyve procent. Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt ser dog ikke tallene som udtryk for, at partiet er ude af trit med vælgerne. I TV2’s Nyheder søndag sagde hun: ”Jeg ved præcis, hvad folk taler om ude ved kakkelbordene”.
”Folk ude ved kakkelbordene” er et billede, som mange socialdemokrater ynder at bruge, når de skal omtale folkedybet. Men i virkeligheden siger billede med kakkelbordene nok mest om Socialdemokraterne fejlopfattelse af befolkningen.
Man ser det for sig: Arbejderfamilie, der ryger grøn Cecil ved det grumset brune kakkelbord, mens de ser Morten Koch film og snakker om, hvor bange de er for globaliseringen og ”de fremmede”.
Men kakkelbordene gik af mode for 30 år siden. Og danskerne er ikke bange for en mere åben verden. Således har Dansk Industri på baggrund af en nylig undersøgelse konkluderet, at danskerne sammenlignet med andre befolkninger er de mest imødekommende over for globaliseringen. En anden undersøgelse viste, at et massivt flertal gerne så flere indvandrere på deres arbejdsplads.
Nei til parallelsamfund og multikultarisme
Men hvad taler danskerne så om ved de kakkelborde, de ikke har? De taler om, hvor fuldstændig uhørt det er, at ortodokse muslimer begynder at stille krav om, at danskerne skal indskrænke deres ytringsfrihed. Og de er vrede på dem, der er indstillet på at bøje sig og indskrænke ytringsfriheden. De diskuterer hvad der ligger bag de ortodokse muslimers krav. Og de er enige om, at det er fint med indvandrere, men de skal være med i fællesskabet om de danske værdier. De vil simpelthen ikke have parallelsamfund og multikulturalisme. (Lektor Hans Jørgen Nielsen, Berlingske Tidende 20.2).
Selv oplever jeg disse reaktioner i form af breve, mails, folk der stopper mig på gaden og engageret fremmøde, når jeg holder foredrag rundt omkring i landet. Meldingen er meget stærk og entydig: Stå fast! Stå fast på ytringsfriheden – stå fast på vores frihedsværdier. Dem må vi under ingen omstændigheder slække på for at tilpasse os ortodoks islam.
I denne situation havde Socialdemokraterne i virkeligheden en oplagt mulighed for at vinde befolkningens tillid som det parti, der forklarede og kritiserede de holdninger, der ligger bag de ortodokse muslimernes reaktioner. Samtidig havde Socialdemokraterne en mulighed for at være dem, der forstod danskernes holdning og gav den en politisk retning: Ja til et fællesskab om frihedsværdier med demokratiske muslimer. Nej til tilpasning til religiøst begrundede særkrav med rod i ortodoks islam.
Tale højt og klart om værdikonflikten
Noget af det, folk rent faktisk snakker om, er tilsyneladende ved at nå Helle Thorning-Schmidts øre. I hvert fald har der i den forgangne uge så småt lydt nye toner. For eksempel siger hun nu, at en dialog naturligvis aldrig kan indebære, at vi skal finde et kompromis mellem islamiske værdier og de danske grundværdier. (Berlingske Tidende 22.2). Socialdemokraterne skal ifølge Helle Thorning-Schmidt tale højere og klarere om værdikonflikten mellem demokratiske værdier og ortodoks islam. (Børsen 21.2)
Men hele tiden bliver der sendt nok så stærke signaler med det stik modsatte indhold: Ansvaret for krisen skal tillægges statsministeren, der ikke vil mødes med de 11 ambassadører, og Muhammed-tegningerne, der var ”barnagtige provokationer”.
Kritikken af ortodoks islam bliver yderligere sløret af Socialdemokraternes krav om, at EU skal gøre Tyrkiet til mægler i striden om Muhammed-tegningerne. Herhjemme er de fleste andre partier da også skeptiske eller direkte imod. Og i EU, hvor andre har luftet tanken, er der også stærke modstandere som for eksempel Tyskland.
Tyrkiet er selv i meget høj grad part i sagen. Tyrkiets ambassadør var blandt de 11 ambassadører, der bad statsminister Anders Fogh Rasmussen om et møde for at afkræve ham en undskyldning for Muhammed-tegningerne. Og Tyrkiets ministerpræsident Tayyip Erdogan har talt om lovgivning i Danmark eller i EU, der skal gøre sådanne tegninger ulovlige i fremtiden. Hvordan vil man have troværdighed for kampen for ytringsfrihed, når man anbefaler et land som Tyrkiet som mægler med den stilling, de har taget. Det hænger ikke sammen.
Venstrefløjen i Socialdemokraterne
Venstrefløjen hos Socialdemokraterne er ikke enig med Helle Thorning-Schmidt. For den er forklaringen på de dårlige meningsmålinger, at partiet ikke har kritiseret Muhammed-tegningerne tilstrækkelig meget og været alt for venlig ved Anders Fogh Rasmussen. Svend Auken gik til verbalt angreb på Fogh Rasmussen i folketingssalen. Flere amtsformænd har været på banen og der har også været anonyme røster. En af dem, Elise Pedersen fra Fyn, står til en ordentlig røffel, fordi hun har udtalt sig på en måde der forbinder Thorning-Schmidts højre hånd, Henrik Sass Larsen, med ”småracisme”.
Det er også især partiets venstrefløj, der ser befolkningens støtte til en stram udlændingepolitik som udtryk for fremmedfjendskhed og selvtilstrækkelighed. De føler sig på bølgelængde med den kulturradikale del af eliten der har vist stor forståelse for de protesterende ortodokse muslimer – såsom forfattere og præster. Denne alliance er hjerteblod for Socialdemokraternes venstrefløj. De vil ikke vise forståelse endsige enighed med dem, der støtter en stram udlændingepolitik.
Helle Thorning-Schmidt skal træffe et valg. Hun kan ikke både samle partiet og føre en politik, der vinder bred opbakning i befolkningen. Dertil er partiets venstrefløj for stærk. Holder hun fast i den forældede, venstreorienterede klicheverden, hvor man stadig tænker i kakkelborde, så kan hun måske holde intern ro i partiet. Men de moderne, folkelige vælgere, der både i bogstavelig og overført forstand har skiftet kakkelbordene ud, går så andre steder hen.
Les om Islam på norsk eller engelsk i nettleksikonet Wikipedia |