| HRS - Forsiden | Om rights.no | Om HRS | Kontakt HRS | Bli HRS - venn i dag ! | In English | Lenker | Anbefalt litteratur | Nettstedskart |
Her er du: HRS - Forsiden > Menneskerettigheter > Ytringsfrihet > Sverige - et land uden ytringsfrihed

VIKTIGE SØKEOPPLYSNINGER!
Søk i rights.no

Af historiker Lars Hedegaard, Danmark

Ikke langt fra Danmark ligger et land uden ytringsfrihed. Et land hvor lov og orden er ved at bryde sammen, uden at nogen medier tør berette om baggrunden, for det må de ikke. Det regnes nemlig for hetz mod bestemte folkegrupper, hvis man fortæller, hvem der står bag volden, og så griber staten ind.

Trods disse bedrøvelige forhold anser dette lands ledere Sverige -- for det er Sverige, vi taler om -- for at være en moralsk stormagt, der fører an i fordømmelsen af nabolandet Danmark, hvis regering har prøvet at beskytte retsordenen med regler, der skal dæmme op for opsplitningen i parallelsamfund.

Lars Hedegaard Foto: HRSTil min betydelige overraskelse modtog jeg for nogle måneder siden en invitation fra en pædagogisk institution et sted i Sverige til at komme og tale om islam som historisk fænomen. Indbydelsen kom fra folk, der havde læst, hvad jeg havde udgivet om emnet. De måtte altså vide, at jeg ikke anskuer islam som en fredens religion, men derimod som en totalitær politisk ideologi, og at jeg ikke betragter hellige muslimske mænds voksende indflydelse i Vesteuropa som en kulturberigelse.Det går aldrig godt, tænkte jeg. Ganske vist anså jeg det for sandsynligt, at jeg selv ville slippe ud af Sverige igen uden at lide overlast, men hvad skulle der dog ske med de modige mennesker, der havde inviteret mig?

Min frygt viste sig velbegrundet. Kort efter mit foredrag begyndte en skolelærer i byen at udsprede rygter om, at den, der havde inviteret mig, var racist, og hans chef fik besøg af en gruppe muslimske mænd, der i truende vendinger protesterede mod, at institutionen havde tilladt en racist -- nemlig mig -- at forelæse.

Da Sverige ikke har ytringsfrihed, var lokalpressen afskåret fra at rapportere om det muslimske tæskeholds optræden, ligesom byens borgere naturligvis heller ikke fik at vide, at jeg ikke med et ord havde omtalt racer i min forelæsning. Og det virker. Det bliver formentlig sidste gang, man i denne svenske by stifter bekendtskab med andre udlægninger af islam end den, som imamerne kan acceptere.Sådan vil imamerne naturligvis også gerne have det i Danmark.

Islam må hverken kritiseres, forhånes eller latterliggøres, for det går ud over den respekt, som de islamiske fanatikere alle dage har forlangt. Men her støder de på den danske grundlovs § 77, der fastslår, at enhver er berettiget til at offentliggøre sine tanker under ansvar over for domstolene. "Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingen sinde på ny indføres".Da disse ord blev nedfældet i 1849, var det naturligvis statsmagten, man tænkte på. Ingen havde vel regnet med, at angrebene på ytringsfriheden skulle komme fra private interessegrupper, som vi ser det idag.

Hvis grundlovsfædrene havde forestillet sig, at diktaturtilhængere ville prøve at misbruge straffelovens mere eller mindre velmente bestemmelser om racisme og blasfemi til at forhindre kritik af totalitære ideologier, ville de selvfølgelig have taget højde for det.Lad os -- for at der ikke skal herske ringeste tvivl -- bakke grundlovsfædrene op ved at hurtigst muligt at fjerne straffelovens bestemmelser om blasfemi og racisme, dvs. de redskaber, som islams talsmænd nu vil bruge til at underminere vores frihed. Ellers kan det snart blive nødvendigt at bestille ytringsfrihedens gravsten.
Human Rights Service (HRS) Møllergata 9, 0179 Oslo - Norge Tlf: (047) 22 33 80 00 post@rights.no © HRS 2002 - 2005