| HRS - Forsiden | Om rights.no | Om HRS | Kontakt HRS | Bli HRS - venn i dag ! | In English | Lenker | Anbefalt litteratur | Nettstedskart |
Her er du: HRS - Forsiden > Religiøse symboler > Sentrale debatter > Hijabdebatten > Tørklæder er brud på børnekonventionen

VIKTIGE SØKEOPPLYSNINGER!
Søk i rights.no

Af Vibeke Manniche, Forkvinde, Kvinder for Frihed, børn og unge-læge, phd

Den tørklædetvang, som nogle muslimske piger udsættes for fra forældrenes side, er et groft brud på børnekonventionen. Ifølge Børnekonventionen, som FN´s Generalforsamling vedtog d. 20. november 1989, har børn ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Der er flere centrale punkter i børnekonventionen, hvor tørklædetvang fra forældrenes side reelt er at betragte som et overgreb og en krænkelse af barnets fundamentale rettigheder. Ifølge børns ´grundlov´ har de ret til medbestemmelse, herunder indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed. Danmark har skrevet under på Børnekonventionen og har dermed forpligtet sig til, gennem bl.a. lovgivningen, at bakke op om konventionen på alle måder.

Ved at forældrene påtvinger pigerne tørklæde, fratages pigerne en grundlæggende indflydelse på deres egen hverdag, herunder reel ytringsfrihed. De bliver derved et talerør for forældrenes tro, kultur og tradition. At bære tørklæde dag ud og dag ind vil aldrig være et valg, som et legende, nysgerrigt og frit barn vælger frivilligt. Tværtimod vil tørklædet netop hæmme barnets udvikling og udfoldelsesmuligheder, ligesom det kan påføre pigen regelret sygdom. En tradition med ganske alvorlige følger for pigens udviklingsmuligheder, og en tradition, som ikke hører et moderne samfund til.

Der er flere af konventionens artikler, som tørklædetvangen forsynder sig imod. Artikel 24 handler om sundhed, og her står ”Barnets ret til at opnå den højest mulige grad af sundhed og at have adgang til sundhedsydelser og lægehjælp med særlig vægt på forebyggende sundhedspleje. Statens forpligtelse til at nedbringe børnedødeligheden og til at arbejde for afskaffelse af traditionelle skikke, der kan skade barnets sundhed”. Netop tørklædetvang må siges at være en traditionel skik, som i alvorlig grad kan skade pigens sundhed. Med den stiltiende accept af at piger tørklædefængsles af deres forældre, kan man argumentere for, at Danmark ikke sikrer danske børns rettigheder og frie valg.

Seksualisering af pigen

Tørklædet og yderligere tilhylning signalerer, at kvinder skal klæde sig og opføre sig på en bestemt måde, alene fordi de er kvinder. Tørklædetvang er derfor grov diskrimination på linje med racisme. Her er det bare diskrimination på basis af køn i stedet for hudfarve. Når man påfører små piger, som er stærkt afhængige af forældrenes omsorg, et tørklæde, der indikerer, at disse børn er farlige seksuelle objekter, der skal tildækkes af hensyn til mændene, afsætter man en skamfuldhed i pigerne. En skamfuldhed de måske aldrig slipper af med. Det må ses som en seksualisering af barnet, da tilhylningen fortæller, at de små piger risikerer at pirre mænd seksuelt. Man indoktrinerer pigerne til at tro, at kvindens eneste rolle er som sexobjekt og forplantningsmaskine, ligesom man tillægger pigerne en sexappeal, som de på ingen måde har eller skal have. Tørklædetvang er lige så anstødeligt i forhold til barnet, som når små piger iklædes lolitatøj – som blondebh, g-streng, høje sko osv.

Tørklædets undertrykkende forenkling af kvinders værdi og kravet om underkastelse fra piger, men ikke fra deres brødre, kan skade udviklingen af det sunde selvværd. Et selvværd, som er afgørende for et robust og frit voksenliv. Idet tørklædet Tørklædefængsling er dermed krænkende pornoficering af børn og repræsenterer et psykoseksuelt overgreb. Et overgreb vi nu i mange år stiltiende har accepteret uden større sværdslag.

Tørklædetvangen fra forældrenes side er samtidig en tydelig tilkendegivelse og magtdemonstration, som signalerer, at pigen eller kvinden kun er tilgængelig for en muslimsk mand. Pigen tvinges altså til at signalere modstand mod det frie partnervalg. Netop frit partnervalg er afgørende for ethvert frit menneske, og ved at acceptere tørklædetvang af piger accepteres samtidig, at pigen fratages det frie kærlighedsvalg.

D-vitaminmangel

Skadevirkningen af påtvungne tørklæder til umyndige piger begrænser sig dog ikke til det psykologiske og udviklingsmæssige område. Tilhylning modvirker kroppens produktion af D-vitamin, og danske tørklædefængslede kvinder og piger kan have svær D-vitaminmangel. D-vitamin spiller en meget vigtig rolle for især knoglernes opbygning og styrke. D-vitamin fås via føden, men dannes især, når huden får sollys. Tilstrækkelig D-vitamin menes også at have en vis beskyttende virkning mod kræft. En dansk undersøgelse har vist, at kvinder og børn med tørklæde, har langt hyppigere forekomst af D-vitaminmangel, end piger og børn uden tørklæde.

Det langsigtede problem ved vitamin D-mangel hos voksne er øget risiko for knoglesmerter og knoglebrud, samt øget tendens til muskelømhed og træthed. Hos børn kan D-vitaminmangel få livslange konsekvenser i form af forsinket knoglevækst, øget risiko for knoglebrud og deformering samt mindre sluthøjde end forventet. Udover symptomer fra knoglerne kan muskelsmerter, muskelkramper, nedsat muskelstyrke og føleforstyrrelser også ses ved D-vitaminmangel.

Da symptomerne kan være ganske diffuse, overses D-vitaminmangel da også ofte i længere tid.

Retningslinierne fra Sundhedsstyrelsen foreskriver, at piger med mørklødet hud får D-vitamintilskud hele barndommen, og skal højst sandsynligt have det resten af livet.

Fysisk inaktivitet og fedme

Fedme og inaktivitet udgør i dag en reel trussel mod børns sundhed, såvel på kort som på lang sigt.

Tilhylningstvangen nedsætter pigens mulighed for at bevæge sig frit og få motion. I forvejen ved vi, at børn af etnisk herkomst har en langt øget risiko for at blive overvægtige end andre børn. I visse danske studier er hyppigheden af overvægt blandt børn af anden etnisk oprindelse mere end dobbelt så stor end blandt danske. Således har et studie fra Ishøj vist, at fedme-hyppigheden i 2004 blandt børn i Ishøj var 8.4% blandt etnisk danske børn, mens den var 18 % blandt børn af anden etnisk herkomst. Der er flere grunde til denne forskel, og det handler selvsagt ikke alene om tørklædet, idet mange af børnene heldigvis ikke har tørklæde. Og da slet ikke drengene, hvor hyppigheden også er større. En væsentlig forklaring til den øgede forekomst af fedme skyldes, at mors uddannelse er ringe samt et stort dagligt forbrug af TV. Det ene fordrer ofte det andet.

Der er ikke lavet studier om sammenhængen mellem tørklæder og fedme, men det siger sig selv, at tørklædet udgør en reel hæmsko for pigens muligheder for at løbe, hoppe, danse og sjippe. Ligesom tørklædet afholder også det fælles bad en del piger fra at deltage i skolens idrætstimer. Det er ganske bekymrende, da pigerne forhindres i at bevæge sig, og dermed udgør tildækningstvangen en helt reel sundhedsrisiko i forhold til netop fedme og inaktivitet. Pigerne skal ligesom drengene have mulighed for at bevæge sig frit, løbe, cykle, skate osv.

Hårtab blandt piger, som bærer tørklæde en hel dag, ses blandt pigerne. Det er oftest et overset problem, og derfor får pigerne heller ikke den rette behandling og indsats. Nedsat koncentration er også en konsekvens af tilhylning.

Forringede muligheder for uddannelse og job

Piger af anden etnisk herkomst har i forvejen sværere odds når det gælder uddannelse og senere jobmuligheder. Er de samtidig tørklædefængslede, forringes mulighederne betydeligt. Dels takket være de besværligheder tørklædet giver under opvæksten i forhold til koncentration, bevægemuligheder osv., men også grundet det forhold, at en del erhverv på forhånd vil være udelukket. Er pigen så samtidig, bl.a. takket være tørklædet, blevet overvægtig og inaktiv, er mulighederne endnu mere begrænsede. Mener vi helhjertet, at pigerne skal integreres, må vi også hjælpe dem lige så helhjertet og tage fat på alle de barrierer, som de mødes af. Tørklædefængslingen er en ganske vigtig barriere.

Underretning til de sociale myndigheder

Ifølge Servicelovens paragraf §36 har alle en generel forpligtelse til at underrette de sociale myndigheder, såfremt de får kendskab til børn, der udsættes for vanrøgt, nedværdigende behandling eller lever under forhold der bringer deres sundhed eller udvikling i fare. Dette uanset årsagen hertil, herunder eventuelle religiøse grunde. Det er i øvrigt en lovgivning, som ligger meget fint i tråd med FN´s børnekonvention, som Danmark da også har forpligtet sig til at følge og via lovgivning bakke op omkring. Tørklædetvang må betragtes som et fysisk og psykisk overgreb og bør, såfremt man følger lovgivningen, føre til underretninger til de sociale myndigheder.

Næste skridt må naturligvis være at vikle pigerne ud af deres tilhylning. Det kan være ved at forbyde religiøse synlige symboler i skolerne, men også ved i visse tilfælde at overveje, om det reelt ikke handler om vanrøgt. Vanrøgt som kræver, at de sociale myndigheder griber ind. Hvis etnisk danske forældre udsætter barnet for vanrøgt, som fx at slå det eller undlade at give det medicin, hvorved det bliver sygt, underrettes de sociale myndigheder. Af en mærkelig grund synes vi i langt større grad at acceptere vanrøgt, hvis det sker under dække af religion. Det er en urimelig diskrimination af muslimske piger og helt uacceptabelt. Det er igen vigtigt at erindre, at intet kan berettige overgreb på et barn. Uanset om man giver kultur, religion eller tradition skylden, forbliver det et overgreb i ordets egentlige betydning, også rent juridisk.

Forbud mod religiøse tørklæder

Som en konsekvens af de helbredsmæssige risici ved tilhylning, herunder de psykosociale konsekvenser, synes det oplagt at forbyde tørklæder i skolen, på lige fod med andre sundhedsskadelige forhold eller helt forbyde det til umyndige piger.

Et forbud vil kunne understøtte pigerne i at undgå tørklædet samt sikre, at flest muligt kan vokse op som frie piger, der er ligeværdige med drengene og har lige muligheder. Som det er nu, er det skammeligt, i hvor høj grad vi passivt iagttager, at piger i det danske samfund lever under så sundhedsskadelige forhold, og at vi stiltiende accepterer det.

´Maskeret tvang – en antologi´ udkommer d. 8. november på Forlaget LIVA (198 kr.)
Human Rights Service (HRS) Møllergata 9, 0179 Oslo - Norge Tlf: (047) 22 33 80 00 [email protected] © HRS 2002 - 2006